5 nye informationstavler til Københavns cyklister
De nye elektroniske tavler skal give de københavnske cyklister information om blandt andet rejsetider, sikkerhedstips og alternative ruteforslag, hvis der for eksempel er trængsel eller vejarbejde forude. Projektet er en del af Københavns Kommunes satsning på Intelligente Transport Systemer (ITS), som er et initiativ under Klimaplan 2025, der skal mindske CO2-udledning, understøtte grøn mobilitet og sikre bedre fremkommelighed i København.