Mødedato: 15.09.2026, kl. 16:30
Mødested: Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43

Bevilling af midler til Spillaboratoriet i Valby Kulturhus

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til bevilling af midler fra Forenings- og Aftenskolepakken til Spillaboratoriet i Valby Kulturhus.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget bevilger midler fra Forenings- og Aftenskolepakken til dækning af lokaleudgifter for Spillaboratoriet.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget bevilgede på sit møde den 11. april 2024 midler fra Forenings- og Aftenskolepakken til dækning af lokaleudgifter for Spillaboratoriet.

Forvaltningen oplyste i den forbindelse, at udvalget igen ville blive bedt om tage stilling til, om Spillaboratoriet fortsat skal støttes via Forenings- og Aftenskolepakken, når den oprindelige brugsaftale udløb.

Løsning

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget har godkendt, at der indgås ny 10 årig brugsaftale med Spillaboratoriet for lokalerne i Valby Kulturhus fra og med 2026. Udgiften er 475.628 kr. (2025-niveau) om året.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Budget 2026 blev der samtidig afsat midler til fortsættelse af Spillaboratoriet i perioden.

Der er ikke afsat midler til husleje i forbindelse med vedtagelsen af brugsretten eller Budget 2026.

Forvaltningen foreslår, at udgiften til husleje finansieres af Forenings- og Aftenskolepakken.

Økonomi

Hvis indstillingen godkendes, nedskrives Forenings- og Aftenskolepakkens økonomiske ramme med Spillaboratoriets lokaleudgift i Valby Kulturhus.

Videre proces

Forvaltningen meddeler Spillaboratoriet og Valby Kulturhus udvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                                          /Marianne Kruckow

 

Til top