Mødedato: 15.09.2026, kl. 16:30
Mødested: Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43

Regnskab for den folkeoplysende voksenundervisning 2025 og omfordeling 2026

Se alle bilag

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til regnskabsaflæggelsen for aftenskolerne for 2025 samt omfordeling af uforbrugte midler. 

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. At Folkeoplysningsudvalget godkender aftenskolernes regnskabsaflæggelse for 2025, og
  2. At Folkeoplysningsudvalget godkender fordelingen af uforbrugte midler, som den fremgår af bilag 3.

Problemstilling

Aftenskolerne har aflagt regnskab for 2025 med frist den 1. april 2026.

Regnskabsbehandlingen viser en tilbagebetaling på omkring 1,9 mio. kr. Derudover er der uforbrugte midler for 1,7 mio. kr. på rammen. Folkeoplysningsudvalget godkendte på mødet den 2. juni 2026, at forvaltningen igangsatte en omfordeling for 2026.

Løsning

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har pr. 1. august 2026 færdigbehandlet fyldestgørende tilskudsregnskaber fra alle godkendte aftenskoler, herunder slutafregning for de aftenskoler, som er ophørt i løbet af 2025/26, se bilag 1.

De aftenskoler, for hvem det er aktuelt, har desuden aflagt regnskab for tilskud til aktiviteter for børn og unge (visitkortordningen) samt for lokaletilskud til aftenskoler med undervisning for psykisk sårbare (bilag 2)

Resultatet af regnskabsbehandlingen viser en samlet tilbagebetaling på 1.981.836. kr. til Københavns Kommune.

Derudover er der uforbrugte midler for 1,7 mio. kr., hvoraf der afsættes 200.000 kr. til nye aftenskoler. Den samlede opgørelse af tilbagebetalte og uforbrugte midler er dermed på i alt 3,4 mio. kr.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen gennemfører omfordeling af tilbagebetalte og uforbrugte midler som besluttet på Folkeoplysningsudvalgets møde den 2. juni og har med frist den 1. juli indhentet ansøgninger fra aftenskolerne.

Forvaltningen har modtaget 22 ansøgninger om omfordelingsmidler for i alt 4.352.631 kr. Ansøgningerne fordeler sig som det fremgår af bilag 3. Da det ansøgte beløb overstiger det afsatte beløb, indstiller forvaltningen, at ansøgere kan modtage ansøgningsbeløb svarende til max. 80% af det ansøgte beløb.

Økonomi

Det samlede indstillede beløb til omfordeling er 3.464.129 kr. Der er herefter restmidler på 0,2 mio. kr., som kan anvendes til at dække tilskud til nye aftenskoler.

Videre proces

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen meddeler Folkeoplysningsudvalgets afgørelse til aftenskolerne og opretter omfordelingsbevillinger. Bevillingerne udbetales til aftenskolerne i rater efter gældende regler.

 

Mads Kamp Hansen

                                                          /Marianne Kruckow

 

Til top