Mødedato: 15.09.2026, kl. 16:30
Mødested: Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43

Fastsættelse af PEA-satser

Se alle bilag

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til fastsættelse af PEA-satser på aftenskoleområdet.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget godkender satser for tilskud til nedsat deltagerbetaling (PEA).

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget behandlede den 3. december 2024 medlemsforslag om forhøjelse af PEA-tilskuddet (tilskud til nedsat deltagerbetaling til aftenskoleundervisning for lavindkomstgrupper) på grund af manglende regulering i årene 2008-2024. Udvalget anmodede samtidig forvaltningen om at undersøge, om der var kommet flere lavindkomstgrupper, der skulle omfattes af ordningen.

Løsning

Folkeoplysningsudvalget vedtog på sit møde den 18. februar 2025 at regulere – og forenkle – gruppeafgrænsningen for hvilke deltagere, der kan modtage tilskud til nedsat deltagerbetaling, så de omfattede grupper nu er:

  1. Personer over folkepensionsalderen
  2. Personer i alderen 18-25 år
  3. Personer, der modtager overførselsindkomst, inklusive SU

Udvalget besluttede samtidig at afvente en egentlig regulering af PEA-satserne indtil effekten af den nye gruppeafgrænsning var kendt, det vil sige efter regnskabsaflæggelsen for 2025.

I budgettet for 2025 og 2026 har forvaltningen anvendt midlertidige satser, men en egentlig fastsættelse af PEA-satser afventer. Aftenskolerne har modtaget PEA-tilskud svarende til en sats på hhv. 7 kr. for almen og 12 kr. handicap-/instrumentalundervisning (2025), og 8 kr. for almen undervisning og 14 kr. for handicap-/instrumental undervisning (2026).

Effekt af udvidet gruppeafgræsning:

Regnskaberne for 2025 er nu afsluttet, og det fremgår af aftenskolernes indberettede data vedr. PEA, at omfanget af PEA-deltagertimer har været relativt stabilt, omkring 400.000 i årene 2022-2025 (bilag 1.) For 2025 viser regnskaberne et indberettet PEA-deltagertimetal på 410.741. Antallet af totale deltagertimer er dog faldende, fra ca. 1,6 mio. i 2022 til 1,45 mio. i 2025. Den udvidede PEA-gruppeafgrænsning ser dermed ud til at have en vis effekt, da andelen af PEA-deltagertimer ift. alle deltagertimer er steget fra 25% til 28% efter den nye gruppeafgræsning trådte i kraft. En større andel deltagere får derved mulighed for at deltage i aftenskolernes undervisning tilbud til en nedsat pris. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens udgifter til PEA-tilskud er steget fra ca. 3 mio. i 2022-2024 til ca. 3,6 mio. i 2025 pga. forhøjede satser i 2025 (bilag 1.)

Fastsættelse af PEA-sats:

Udvalget kan vælge at fastholde nuværende PEA-satser på 8 kr. for almen undervisning og foredrag, og 14 kr. for handicap- og instrumentalundervisning. Udgiften til PEA-tilskud de kommende år vil i så fald forventes at være på niveau for 2025, ca. 3,6- 3,8 mio. kr.  Satserne på 8 kr. og 14 kr. ligger generelt over gennemsnittet for 6-by kommunerne og Københavns omegnskommuner (bilag 2.)

PEA deltagertimer

            2025

Skøn for 2026

PEA deltagertimer i alt

410.741

437.300

PEA deltagertimer almen

260.295

280.000

PEA deltagertimer handicap

135.739

140.000

PEA deltagertimer instrumental

12.607

15.000

PEA deltagertimer foredrag

2.100

2.300

Udgifter ved benyttelse af nuværende PEA-satser på hhv. 8 og 14 kr.

3.616.917 kr.

3.836.100 kr.

Økonomi

Udgiften til PEA-tilskud afholdes indenfor aftenskolerammen. Merudgifter til PEA-forbrug finansieres fra den afsatte buffer til nye aftenskoler. 

Videre proces

Forvaltningen offentliggør de fastsatte satser på kommunens hjemmeside, og satserne anvendes til beregning af aftenskolernes tilskud til PEA i 2027.

 

Mads Kamp Hansen

/Marianne Kruckow

 

Til top