Mødedato: 26.05.2026, kl. 15:30
Mødested: Se mail
Drøftelse af formøder for Rådet for Visuel Kunst
Rådet for Visuel Kunst skal tage stilling til, om der skal afholdes formøder inden de ordinære møder i rådet.
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
- at Rådet for Visuel Kunst tager stilling til, om der skal afholdes formøder med de kunstfaglige medlemmer inden ordinære møder i Rådet for Visuel Kunst
Problemstilling
Rådet for Visuel Kunst kan beslutte, at der skal afholdes formøder med de kunstfaglige medlemmer inden de ordinære møder i Rådet for Visuel Kunst.
Løsning
Formøderne foreslås at blive planlagt, således de foregår lige op til de ordinære møder. Forvaltningen foreslår, at formøderne skal vare 2 timer.
Derfor foreslås formøderne i 2026 at blive afholdt:
- d. 5. oktober kl. 13.30-15.30
- d. 27. november kl. 13.30-15.30
Videre proces
Såfremt Rådet beslutter, at der skal afholdes formøder inden de ordinære møder, indkaldes de kunstfaglige medlemmer til formøderne.
Beslutning
Rådet for Visuel Kunst besluttede at der skal indkaldes til formøder med de kunstfaglige medlemmer.