Nedbrud hos Microsoft

På grund af et globalt nedbrud hos Microsoft er kommunens digitale kommunikationskanaler påvirket. Har du sendt os en mail eller Digital Post fra torsdag aften og frem, så er der muligvis forsinkelse på modtagelsen.

Hvis din henvendelse haster eller skal behandles i dag, så kan du ringe til os i stedet.

Mødedato: 15.09.2026, kl. 16:30
Mødested: Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43

Bevilling af midler til Spillaboratoriet i Valby Kulturhus

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til bevilling af midler fra Forenings- og Aftenskolepakken til Spillaboratoriet i Valby Kulturhus.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget bevilger midler fra Forenings- og Aftenskolepakken til dækning af lokaleudgifter for Spillaboratoriet.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget bevilgede på sit møde den 11. april 2024 midler fra Forenings- og Aftenskolepakken til dækning af lokaleudgifter for Spillaboratoriet.

Forvaltningen oplyste i den forbindelse, at udvalget igen ville blive bedt om tage stilling til, om Spillaboratoriet fortsat skal støttes via Forenings- og Aftenskolepakken, når den oprindelige brugsaftale udløb.

Løsning

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget har godkendt, at der indgås ny 10 årig brugsaftale med Spillaboratoriet for lokalerne i Valby Kulturhus fra og med 2026. Udgiften er 475.628 kr. (2025-niveau) om året.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Budget 2026 blev der samtidig afsat midler til fortsættelse af Spillaboratoriet i perioden.

Der er ikke afsat midler til husleje i forbindelse med vedtagelsen af brugsretten eller Budget 2026.

Forvaltningen foreslår, at udgiften til husleje finansieres af Forenings- og Aftenskolepakken.

Økonomi

Hvis indstillingen godkendes, nedskrives Forenings- og Aftenskolepakkens økonomiske ramme med Spillaboratoriets lokaleudgift i Valby Kulturhus.

Videre proces

Forvaltningen meddeler Spillaboratoriet og Valby Kulturhus udvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                                          /Marianne Kruckow

 

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 15. september 2026:

Udvalget ønsker, at forvaltningen inddrager spørgsmålet om finansiering af f.eks. brugsretter i arbejdet med følgegruppen vedr. faciliteter.

Indstillingen blev godkendt med den ændring, at midlerne bevilges af den økonomiske ramme til lokaler.

Til top