Budget 2027: Temadrøftelse om elevfravær

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget:

1. at udvalget drøfter mulige indsatser, som kan indgå i en budgetpakke om skolefravær til budget 2027.

Problemstilling

Elevfraværet i København er på 8,1 pct. svarende til 16,1 skoledage, hvilket både er lidt højere end sidste skoleår og landsgennemsnittet. I skoleåret 2024/25 havde 5,9 pct. af eleverne i København, svarende til 2.543 elever, et fravær på over 20 pct. Det er især gruppen med mellem 10 og 20 pct. fravær, der er blevet større over de sidste tre år. Elevfravær er således en central udfordring på de københavnske skoler.

Børne- og Ungdomsudvalget præsenteres på temadrøftelsen for relevant viden fra forskning i elevfravær og for resultater fra ”Analyse af elevfravær og tabt arbejdsfortjeneste”, som er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Desuden præsenteres eksisterende fraværsindsatser i Københavns Kommune.

På denne baggrund lægges op til en drøftelse af mulige spor i en budgetpakke om elevfravær, som kan udarbejdes frem mod forhandlingerne om Budget 2027.

Løsning

Fravær er en kompleks udfordring, der rækker på tværs af individ, familie og skole. Der findes derfor heller ikke én løsning på udfordringen, som kan adressere det hele.

Københavns skoler arbejder systematisk med registrering og opfølgning på elevfravær, så bekymrende fravær opspores så tidligt som muligt. Arbejdet med fravær indgår i det samlede arbejde med stærke fællesskaber, trivsel osv., og i tilfælde af bekymrende fravær indledes dialog med elev og forældre med henblik på at afdække årsagerne til elevens fravær og finde løsninger, der kan hjælpe eleven tilbage i skole. Ved bekymrende fravær udarbejdes også en handleplan i samarbejde med forældre, skolesocialrådgiver og eventuelle andre relevante ressourcepersoner. Handleplanen skal bl.a. sikre, at de rette tiltag sættes i gang for at hjælpe barnet tilbage i skole (mere information om skolernes praksis kan læses i bilag 1).

Herudover findes der en række konkrete fraværsindsatser og indsatser, der i højere grad adresserer generel (mis-)trivsel. Flere af disse går på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Fælles for flere af fraværsindsatserne er, at de først aktiveres, når et barn har opbygget et længere fravær, og derfor er sværere at få tilbage i skolens fællesskab.

Forskning viser bl.a., at psykiske og sociale problemstillinger er blandt de hyppigste årsager til skolefravær og skolevægring, ligesom utrygge klassemiljøer og manglende sociale relationer. Desuden er undervisningsmiljøet – f.eks. ift. klasseledelse – og stabile og positive lærer-elev-relationer betydende for fremmøde, trivsel og motivation.

Betydningen af diagnoser, klasseforhold og trivsel fremgår også af resultaterne i ”Analyse af elevfravær og tabt arbejdsfortjeneste”. Elever med højt fravær i udskolingen har ofte også haft betydeligt højere fravær i indskolingen end deres klassekammerater, og fraværet stiger fra 4. klasse og op gennem mellemtrinnet. Analysen viser også, at to-voksenundervisning i 7. klasse reducerer fraværsrisikoen for elever, der allerede havde højt fravær i 6. klasse, og at klassekammeraters mistrivsel og fravær kan øge den enkelte elevs fravær.

Til sammen kalder resultaterne på endnu mere målrettet forebyggelse på klasseniveau, så skolerne i højere grad kan sætte tidligt ind og møde de udfordringer, som viser sig hos den enkelte eller i fællesskabet. Hvis fraværet stiger, skal betydende voksne kunne reagere hurtigt og tale med barnet med det samme om såvel årsagsafdækning som løsninger.

Der bliver derfor lagt op til en drøftelse i udvalget om, hvordan brede, tidlige indsatser kan styrke trivsel og forebygge fravær, samt om der er behov for yderligere eller udvidede tiltag målrettet elever med omfattende fravær eller skolevægring. Udvalget vil bl.a. få lejlighed til at drøfte, hvordan sundhedsplejen, KKFO’er og fritidstilbud, flere fagprofessionelle / lærere og mere tværfagligt samarbejde kan understøtte klasseledelse, fællesskaber, trivsel, hurtig reaktion mod fravær, elev- og forældredialog og målrettede forløb mod skolevægring. 

Der udarbejdes budgetnotater til en mulig budgetpakke om fravær efter temadrøftelsen.

Bilag 1 beskriver skolernes ansvar og praksis ift. håndtering af bekymrende fravær. Bilag 2 giver et hurtigt overblik over resultaterne i ”Tværgående Analyse af elevfravær og tabt arbejdsfortjeneste”, og bilag 3 indeholder en gennemgang af igangværende fraværs- og mistrivselsindsatser i og på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Disse bilag er de mest centrale for drøftelsen. Vedlagt sagen er også den samlede fraværsanalyse (bilag 5) og et overblik over relevant forskning (bilag 4).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med indholdet til en mulig budgetpakke om elevfravær, der afspejler de politiske ønsker, frem mod forhandlingerne om Budget 2027.