Opfølgning på Mangfoldige børnefællesskaber

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at opfølgningen tages til efterretning.

Problemstilling

Jævnfør budgetaftalen for 2025 skal der halvårligt udarbejdes en opfølgning på implementeringen af Mangfoldige børnefællesskaber til BUU og parterne bag budget 2025.

Opfølgningen følger det koncept, BUU godkendte 18. juni 2025 og rummer dels en kvantitativ del, dels en kvalitativ del, hvor der i hver opfølgning ses nærmere på udvalgte dele af implementeringen af Mangfoldige børnefællesskaber. I denne opfølgning belyses indsatserne i indskolingen, overgangspædagoger samt indsats for skoler på handleplan, hvor der er etableret et kvalitetsteam, der understøtter skolerne.

Løsning

Den kvantitative opfølgning

Opfølgningen (bilag 1) belyser specialøkonomien, udviklingen i elever i specialundervisning, elevtrivsel og elevfravær.

Første økonomiprognose for 2026 viser et merforbrug på 23 mio. kr. på specialrammen i forhold til budgettet. Afvigelsen skyldes primært et merforbrug på behandlings- og specialundervisningstilbud (tidligere kaldet dagbehandling) og Skoleflex, der er fælles indsatser med Socialforvaltningen, mens der på specialtilbud under Børne- og Ungdomsforvaltningen er et mindreforbrug både på dagtilbud og skole. For en nærmere uddybning henvises til den samlede sag om første prognose, der forelægges BUU den 10. juni 2026 samtidig med denne sag.

Opfølgningen viser en fremgang i elevtrivslen i 2025/26. Der er således et fald i andelen af elever, der bliver mobbet og en stigning i elevernes skoleglæde set i forhold til året før.

Der ses imidlertid også en stigning i det samlede elevfravær fra 7,7 pct i 2023/24 til 8,1 pct i 2024/25 og en stigning i andelen af elever med mere end 10 pct fravær til 24,6 pct mod 22,7 pct året før.

Specialundervisningsprocenten er på 6,0 pct i 2025 og dermed lidt lavere end året før, hvor andelen var 6,1 pct. Segregeringen af skolestartere ligger på 3,1 pct i 2025, hvilket svarer nogenlunde til niveauet for de to foregående år, hvor andelen var hhv. 2,9 pct og 3,2 pct.

Prognosen for antal børn i segregerede specialtilbud viser et væsentligt fald i tilgangen til segregerede specialundervisningstilbud. Antallet af elever falder fra 2.146 elever pr. 5/9-2025 til 1.918 elever pr. 5/9-2026, hvilket svarer til et forventet fald på 228 elever (bilag 5).

Den kvalitative opfølgning

Den kvalitative undersøgelse af indskolingsindsatserne og overgangspædagogerne (bilag 2) viser, at skolerne oplever, at midlerne fungerer som en løftestang for arbejdet med mangfoldige børnefællesskaber. Der betones dog også opmærksomhedspunkter til den forsatte implementering.

Skolerne oplever et øget behov for kommunikation og samarbejde med forældre, både hos den samlede forældregruppe, men især hos forældre til børn med særlige behov. Derudover peges der på, at de fysiske rammer spiller en væsentlig rolle for at lykkes med forandringerne, og at der fortsat behov for at se på de fysiske rammer og sikre muligheder for afskærmning og grupperum. Skolerne oplever, at kvalificeret co-teaching kræver organisering, prioritering og stilladsering – med en fælles plan, klare aftaler om rollerne i klasserummet og prioritering fra ledelsen. Endelig peger skoler og overgangspædagoger på, at overgangspædagog-indsatsen er meningsfuld i forhold til at sikre en tryg overgang. Særligt ift. børn med særlige behov opleves funktionen som vigtig for at sikre videndeling og det gode forældresamarbejde. Dog ses der flere steder behov for tydeligere rammesætning af opgaven, mere ledelsesunderstøttelse og en stærkere koordinering mellem dagtilbud og skoler.

Dagtilbuddene oplever overgangspædagogfunktionen som relevant og værdifuld, særligt fordi den styrker det relationelle arbejde og understøtter trygge overgange for børnene. Samtidig peges der på, at funktionen er ressourcekrævende for dagtilbuddene. Der efterlyses desuden et større fokus på børn med særlige behov i overgangsarbejdet. Dagtilbuddene oplever samtidig stor variation i samarbejdet med skolerne og peger på behovet for tidligere og mere fælles planlægning.

Den kvalitative undersøgelse af skolernes samarbejde med Kvalitetsteamet (bilag 3) peger på, at Kvalitetsteamet bidrager med konkret, praksisnær og relevant understøttelse tæt på undervisningen. En forudsætning for et godt samarbejde er høj grad af ledelsesmæssig involvering, hvilket kræver tid og ressourcer, hvilket lægger et pres på skoleledelserne.

Input fra Følgegruppen for Mangfoldige børnefællesskaber

Implementeringen af indskolingsindsatser og overgangspædagogindsatsen er drøftet i Følgegruppen for Mangfoldige børnefællesskaber d. 9. april 2026 (bilag 4). Følgegruppen pegede bl.a. på, at de tilførte ressourcer kræver tid, tydelig organisering og tæt ledelse for at skabe effekt i praksis. Derudover pegede Følgegruppen på et behov for en tydelig og ensartet rammesætning af overgangspædagogindsatsen med klare roller og ansvar mellem dagtilbud, skole og KKFO, samtidig med at der fortsat skal være lokal fleksibilitet i organiseringen. Endelig var der enighed om, at det tidlige og daglige forældresamarbejde er afgørende for at styrke tillid og fælles forståelse for forandringerne.

Drøftelse af Mangfoldige børnefællesskaber i skolebestyrelserne

I forbindelse med indsatsen Plads til Forskellighed, der blev igangsat i 2019, blev det politisk besluttet, at skolebestyrelsen årligt skal drøfte inklusion i skolen. Denne drøftelse er nu rammesat med afsæt i Mangfoldige børnefællesskaber, og der er udarbejdet materiale til skolebestyrelserne med inddragelse af bl.a. Skole og Forældre. Materialet (bilag 7) skal danne udgangspunkt for drøftelserne i skoleåret 2026/27 og fremover, og skal sætte fokus på skolebestyrelsernes rolle i at styrke de almene fællesskaber i skolen.

Tilpasning af specialkapaciteten

Med Mangfoldige børnefællesskaber forventes et mindre behov for specialundervisningspladser. Forvaltningen er i gang med at udarbejde en samlet plan for tilpasning af den permanente kapacitet i tæt dialog med ledelserne i specialtilbuddene og med inddragelse af de faglige organisationer. BUU vil blive præsenteret for en drøftelsessag om implementeringen af de hensyn, som er vigtige i tilpasningen af specialkapacitet bl.a. hensyn til geografi, økonomi, m.v. Derudover forelægges udvalget løbende enkeltsager til politisk behandling. Der henvises til notat om status for tilpasning af specialkapacitet, som blev forelagt BUU til orientering på mødet den 22. april 2026.

Justering af budgetmodel

Der er behov for at justere den nuværende budgetmodel på specialområdet, så den afspejler beslutningerne om Mangfoldige Børnefællesskaber og den nye målgruppebeskrivelse for specialpædagogiske behov, hvor der fremadrettet ikke visiteres til særlige specialkategorier. Samtidig er det et hensyn at gøre budgetmodellen mere enkel, gennemskuelig og lettere at styre efter. I bilag 6 er vedlagt proces for justering af budgetmodellen. Forslag til justeret model forventes forelagt BUU i efteråret 2026, hvorefter modellen kan sendes i høring. Modellen skal endelig besluttes i BUU og BR i efteråret 2027. Målet er, at den justerede model kan indfases fra august 2028.

Orientering via hjemmesiden ”mere for flere”

Fremadrettet vil referater fra følgegruppen og centrale oplæg m.v. om implementeringen af Mangfoldige børnefællesskaber blive samlet med de øvrige ressourcer på hjemmesiden ”mere for flere”, så BUU, dagtilbud, skoler og forældre m.fl. kan tilgå materialerne herfra.

Politisk handlerum

Udvalget kan pege på andre temaer, der ønskes belyst kvalitativt i de kommende opfølgninger, ændre på rækkefølgen af de planlagte tematiske opfølgninger eller ændre konceptet for opfølgningen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Opfølgningen (bilag 1-3) tilgår parterne bag budget 2025 via en orientering af Økonomiudvalget.