Mødedato: 10.06.2026, kl. 08:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om undersøgelse af overgang fra KKFO til klub

Det foreslås,

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen undersøger pædagogiske, praktiske og økonomiske fordele og ulemper ved forskellige overgangstidspunkter fra KKFO til klub - bl.a. overgang før sommerferien i tredje klasse, ved sommerferien og efter sommerferien - og vender tilbage til udvalget herom.

(Stillet af hele udvalget)

Motivering

Vi kan forstå, at der i København arbejdes meget forskelligt med overgange fra KKFO til klub og med varierende succes. Nogle KKFO'er leverer børn til flere klubber og nogle klubber modtager børn fra mange KKFO'er.

Vi er optaget af at skabe de bedste vilkår for byens børn og skabe så gode overgange som muligt.

Vi ønsker derfor at få belyst fordele og ulemper - pædagogiske, praktiske og økonomiske - ved forskellige tidspunkter for overgang fra KKFO til klub.

Vi ønsker desuden børnenes perspektiv og trivsel belyst.

Til top