Behovsprognose 2026

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at behovsprognosen for 2026 tages til efterretning.

Problemstilling

Befolkningsprognosen for 2026 viser, at antallet af børn og unge fremover vil stige i København, hvilket betyder, at der er behov for at udvide den nuværende kapacitet. I 2026 er der ca. 100.000 børn i alderen 0-15 år, hvilket forventes at stige til hhv. 105.000 og 110.000 børn i 2035 og 2050.

Det er på niveau med befolkningsprognosen i 2025, hvor der også blev forventet ca. 110.000 børn i 2050. På dagtilbudsområdet forventes dog 361 flere børn i 2050 end i sidste års prognose, mens der på skoleområdet forventes 89 færre børn.

Befolkningsprognosen er Økonomiforvaltningens bedste bud på udviklingen, men da det er en prognose, vil den aldrig matche den faktiske udvikling. Jo længere frem prognosen skal forudsige udviklingen, desto mere usikkerhed vil der være ved forudsigelserne, da både befolkningsudvikling og søgning kan ændre sig over tid.

Befolkningsudviklingen på 0-5 års området har fx de sidste år været mindre end forventet, hvilket har medført ledig kapacitet i byens daginstitutioner. Derudover kan politiske beslutninger på nationalt og kommunalt plan påvirke behovet. Det kan fx være nationale beslutninger om et klasseloft på skoleområdet eller kommunale beslutninger om at nedjustere daginstitutionskapaciteten.

Løsning

På baggrund af befolkningsprognosen udarbejder forvaltningen hvert år en prognose for det fremtidige kapacitetsbehov i byen. Behovsprognosen udarbejdes ved at kombinere befolkningsprognosen med søgningen til BUFs tilbud. Behovsprognosen viser herefter børnetallets forventede udvikling i de forskellige dele af byen og det afledte behov for ny kapacitet.

Behovsprognosen er forvaltningens planlægningsredskab og den omsættes efterfølgende til konkrete arealplaner i samarbejde med Økonomiforvaltningen, som angiver, hvor der skal bygges ny kapacitet i byen.

Arealplanerne fremlægges for ØU og BUU på budgetseminar i august og den vedlægges fortroligt på udvalgsmødet 12. august.   

I følgende afsnit gennemgås kapacitetsbehovet for hvert område, hvor det fremgår, hvor mange spor og grupper, der er behov for at afsætte anlægsmidler til i kommende budgetter.

Skole

Skoleprognosen 2026 viser et behov for 23 nye skolespor frem mod 2050. Det er samme udbygningsbehov som fra prognosen i 2025. Af tabel 1 fremgår, hvornår der er behov for skolesporene og fordelingen pr. bydel. Et positivt tal betyder, at der er et udbygningsbehov, mens et negativt tal betyder, at der er et overskud af kapacitet. 

På skoleområdet planlægges der som udgangspunkt efter peak-behovet. Udbygningsbehovet kan dog variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden eller peak-årene kun er i en kortere periode. Det gælder fx Nørrebro, hvor det forventes, at ledig kapacitet på Østerbro kan dække det fremtidige behov, hvis det bliver nødvendigt.

Skoleprojekter trækkes først fra udbygningsbehovet, når der er givet anlægsbevilling. Det betyder, at nuværende skolebyggerier i planlægningsfasen ikke er modregnet udbygningsbehovet. Det gælder nedenstående skoleprojekter, hvor det er angivet i parentes, hvornår der forventeligt skal søges anlægsbevilling:

• Basisskole på Levantkaj (5 spor) – Nordhavn (Budget 2027)
• Fælledby Skole (5 spor) – Ørestad (Budget 2028)
• Skolen i Bådehavnsgadekvarteret (2 spor) - Vesterbro / Kgs. Enghave (Budget 2028)
• Skolen i Jernbanebyen (3 spor) - Vesterbro / Kgs. Enghave (Budget 2029)

Skoleprojekterne fremgår lige nu i kolonnen under planlægning i tabel 1 og de modregnes udbygningsbehovet i takt med der afsættes anlægsmidler til projekterne. I Ørestad vil udbygningsbehovet således være -1 spor, hvis der gives anlægsmidler til Fælledby Skole, hvilket der forventeligt gøres i Budget 2028. 

Det skal herudover bemærkes, at BUU den 13. maj igangsatte en høring om skolestrukturen for Skolen på Levantkaj, hvor det foreslås, at skolen i stedet etableres som en selvstændig bh. – 9. klasse skole. Sagen behandles igen af BUU den 12. august og der træffes endelig beslutning af BR ifm. Budget 2027, hvor der også skal søges anlægsbevilling.

Tabel 1. Behovsprognose for skoleområdet

*Behovet for Refshaleøen/Lynetteholmen er 19 skolespor i 2070, hvor området forventes fuldt udbygget

**Behovet for Nordhavn er 10 skolespor i 2070, hvor området forventes fuldt udbygget

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet er udbygningsbehovet frem mod 2050 på 310 grupper. Det er en stigning på 61 grupper i forhold til prognosen fra 2025, hvor det særligt er Amager Øst, Refshaleøen/Lynetteholm og Vesterbro-Kgs. Enghave, der er opjusteret. Stigningen skyldes en fremrykning af befolkningsprognosen og en opjustering for Vesterbro-Kgs. Enghave, hvor der forventes flere boliger inden 2050, end der var forudsat i prognosen fra 2025. Af tabel 1 fremgår, hvornår der er behov for dagtilbudsgrupperne og fordelingen pr. bydel.

Som udgangspunkt planlægges der efter peak, men udbygningsbehovet kan variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden eller peak-årene for behovet kun er i en kortere periode. Det gælder fx Østerbro, hvor peak-behovet er 18 grupper, mens der kun er et udbygningsbehov på 7 grupper. Det samme gør sig gældende for Nørrebro, hvor det forventes, at Bispebjerg dækker en del af kapacitetsbehovet på sigt. 

Der skal forventeligt søges midler til 6 nye daginstitutioner i kommende budgetter.

Tabel 2. Behovsprognose for daginstitutionsområdet

Behovet for ny kapacitet er primært centreret omkring de nye byudviklingsområder, hvor udbygningsbehov er størst i Nordhavn, Refshaleøen/Lynetteholm, Amager Øst og Vesterbro/Kgs. Enghave, hvor der samlet er behov for 270 nye dagtilbudsgrupper.

Derudover er der på kort sigt fortsat ledig kapacitet flere steder i byen. Særligt i eksisterende by som Amager Vest, Brønshøj/Husum, Valby, Indre By og Vanløse, hvor der i 2026 er et samlet overskud på 76 grupper. 

Specialundervisning

Som følge af Mangfoldige Børnefællesskaber forventes der et generelt fald i antallet af børn i specialundervisningstilbud. Dog forventes der en stigning i antallet af børn med vidtgående udviklingsforstyrrelser (kat. 4). Behovsprognosen for vidtgående kan ses i tabel 3. Det skal bemærkes, at prognosen på lang sigt indeholder en betydelig usikkerhed, da populationen er lille og dækningsgraden kan variere over tid.

Tabel 3. Behovsprognose for vidtgående specialpladser

Udbygningsbehovet i 2026 løses med tidlig opstart, midlertidige pladser og merindskrivning på eksisterende skoler. Til at løse behovet på sigt søges der i Budget 2027 anlægsbevilling til en ny specialskole i Ørestad og til udvidelse af kapaciteten på Strandparkskolen. Det giver i alt en udvidelse af den permanente kapacitet med 125 pladser. BUU har derudover den 13. maj besluttet, at forvaltningen skal vende tilbage i Budget 2027 med yderligere løsninger på behovet, herunder mulighed for omlægning af specialpladser på Rosenvænget Skole og etablering af et specialtilbud ved Dyvekeskolen samt evt. andre løsninger.

Behovet for øvrige specialundervisningspladser forventes at falde fra 1.345 pladser i 2026 til 554 pladser i 2036, hvilket betyder, at der alene er et udbygningsbehov til elever med vidtgående udviklingsforstyrrelser.

Specialdagtilbud

For specialdagtilbud er der ikke et udbygningsbehov, og der forventes lige nu et varigt overskud af pladser. Behovet topper i 2039, hvor der er et overskud på 15 pladser. Det skal bemærkes, at prognosen på lang sigt indeholder en betydelig usikkerhed, da populationen er lille og dækningsgraden kan variere over tid.

Tabel 4. Behovsprognose for specialdagtilbud

Selvom prognosen viser et overskud af pladser, så anbefales det ikke på nuværende tidspunkt, at der igangsættes en kapacitetstilpasning. Prognosen har tidligere år vist et mindre udbygningsbehov, så derfor følger forvaltningen udviklingen de kommende år, inden der tages stilling til en evt. tilpasning af pladser.

Politisk handlerum

Sagen er til politisk orientering. Udvalget kan beslutte, om orienteringen giver anledning til yderligere politisk drøftelse.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.

Tobias Børner Stax / Sti Andreas Garde