Afrapportering på "Sammen kan vi mere - Trivselsstrategi for Københavns børn og unge 2024-2030" FÆLLESINDSTILLING BUF, SOF, SUF, KFF

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), Socialforvaltningen (SOF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF), og Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen (KFF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), Socialudvalget (SOC), Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) og Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget (KFU)

1. at udvalgene tager afrapporteringen til efterretning og drøfter den trivselsmæssige udvikling, og
2. at udvalgene drøfter, om der er behov for at styrke eller supplere de eksisterende indsatser

Problemstilling

Med Budget 2024 blev det besluttet at afsætte midler til udarbejdelse af en samlet strategi på tværs af BUF, SUF, KFF og SOF vedr. forebyggelse af mistrivsel og håndtering af børn og unge, som mistrives.  Udvalgene godkendte i august 2024 trivselsstrategien Sammen kan vi mere – Trivselsstrategi for Københavns børn og unge 2024–2030 (bilag 1), som sætter en fælles retning for arbejdet med at styrke trivsel blandt børn og unge i København. Strategien bygger på en fælles forståelse af trivsel som et dynamisk begreb. Strategien har fem fokusområder, der tilsammen skal understøtte en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltningerne med henblik på at fastholde og styrke trivsel samt forebygge og håndtere mistrivsel blandt københavn­ske børn og unge. De fem fokusområder er:

1. Rammer, der styrker trivsel
   • Vi ønsker at skabe rammer, der muliggør et liv i trivsel for alle børn og unge i København.
2. Positive fællesskaber for alle
   • Vi ønsker, at alle børn og unge har mulighed for at indgå i positive, inkluderende og trivselsfremmende fællesskaber, og at de, der er på kanten af fællesskabet, hjælpes ind i det.
3. Tidlig hjælp, der forebygger
   • Vi ønsker, at børn og unge, der udviser tegn på begyndende mistrivsel, får den rette hjælp tidligst muligt og på den mindst indgribende måde, så vi forebygger, at problemerne vokser sig større.
4. Hjælp til dem, der har det sværest
   • Vi ønsker, at børn og unge i mistrivsel får effektiv hjælp og støtte, der matcher deres behov og hjælper dem tilbage i trivsel.
5. Fælles ansvar

• Vi tror på, at vi sammen kan mere. Vi ønsker derfor at

samarbejde mere og på nye måder internt i kommunen og med civilsamfund og interesseorganisationer med et fælles mål om at styrke børn og unges trivsel.

Med strategien har Københavns Kommune forpligtet sig til at følge udviklingen i børn og unges trivsel årligt og vurdere, om der er behov for at justere retning.

Efter vedtagelsen af strategien blev der etableret et tværgående samarbejdsfora på både ledelses- og medarbejderniveau, som skal understøtte et fælles ansvar for børn og unges trivsel og sikre bedre sammenhæng i indsatser på tværs af forvaltningerne. Der har samtidig været et øget fokus på samarbejdet med civilsamfundet som en del af det fælles ansvar for børn og unges trivsel. Der er ikke iværksat nye indsatser på baggrund af trivselsstrategien, idet der arbejdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Løsning

Afrapporteringen, som fremgår af bilag 2, giver en samlet status på arbejdet med trivselsstrategien og udviklingen i børn og unges trivsel i København. Afrapporteringen er struktureret i to dele, som tilsammen giver eksempler på indsatser på tværs af forvaltningerne og nyeste data om børn og unges trivsel.

Del 1: Status på indsatser – eksempler på hvad gør vi

I første del af afrapporteringen præsenteres eksempler på igangværende indsatser, der afspejler strategiens fem fokusområder og samtidig illustrerer, hvordan arbejdet med trivsel konkret omsættes i praksis. Det bemærkes, at indsatserne ikke er udsprunget på baggrund af trivselsstrategien, og at der ikke er afsat midler til indsatserne via trivselsstrategien. Indsatserne spænder fra brede, strukturelle tiltag til mere målrettede indsatser for børn og unge i mistrivsel. Det gælder blandt andet arbejdet med at styrke mangfoldige børnefællesskaber i dagtilbud og skole, partnerskabet med ungdomsuddannelserne om at fremme elevernes trivsel og sundhed, indsatser der understøtter deltagelse i kultur-, fritids- og foreningsliv, samt det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Som led i arbejdet med fokusområdet om fælles ansvar er samarbejdet mellem de fire involverede forvaltninger og civilsamfundet blevet kortlagt og analyseret. Arbejdet viser, at alle forvaltninger i dag samarbejder bredt med civilsamfundsaktører, og at samarbejdet spænder over forskellige former som partnerskaber, tilskudsaftaler, netværksmøder mm. I nogle tilfælde samarbejder flere af forvaltningerne med de samme aktører, men om forskellige indsatser. Der ses et potentiale i at styrke samarbejdet yderligere fx ved aktivt at inddrage civilsamfundet både problemdefinerende og problemløsende. Civilsamfundet bør således ikke alene inddrages i udviklingen af løsninger på konkrete udfordringer, men også tidligt i processen, hvor problemer identificeres, prioriteres og afgrænses. Derudover er forvaltningerne blevet opmærksomme på, at øget koordinering og vidensdeling på tværs kan styrke et mere strategisk samarbejde med civilsamfundet. Forvaltningerne arbejder med at konkretisere, hvordan samarbejdet med civilsamfundet kan styrkes inden for eksisterende rammer.

Del 2: Status på trivsel – hvordan går det?
Samlet set viser data, at hovedparten af børn og unge fortsat trives, særligt i hjemmet og i fritiden. Børn og unges deltagelse i foreningslivet er høj, men falder fortsat med alderen. Efter en markant stigning de seneste fem år ses der nu for første gang et fald i andelen af elever i den københavnske folkeskole med lav trivsel. Der ses ligeledes en positiv udvikling i andelen af unge med lav trivsel målt ved WHO’s trivselsindeks samt i forekomsten af selvskadende adfærd og unge, der føler sig ensomme. Omvendt er der fortsat et højt niveau af skolefravær, og der ses en stigning i antallet af underretninger, hvoraf de fleste kommer fra psykiatrien.

Politisk handlerum
Udvalgene har med denne sag mulighed for at drøfte udviklingen i børn og unges trivsel samt tage stilling til, om der – inden for rammerne af den vedtagne strategi – er behov for at styrke eller supplere de eksisterende indsatser. Drøftelserne kan danne grundlag for eventuelle ønsker til prioriteringer i den kommende budgetproces eller til det videre arbejde med implementeringen af strategien. Ydermere kan udvalgene bestille temadrøftelser, hvis der er særlige områder, de er interesserede i at høre mere om.

Økonomi

Ingen.

Videre proces

Ingen.