Tryghedsundersøgelsen 2026

Borgerrepræsentationen forelægges Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse 2026. Undersøgelsen, som gennemføres af Epinion, belyser udviklingen i tryghed i hele København og i de enkelte bydele samt udviklingen i straffelovskriminalitet og ungdomskriminalitet. I 2026 suppleres undersøgelsen af en særanalyse om tryghed blandt beboerne i de almene boligområder.  

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Tryghedsundersøgelse 2026 og den dertilhørende særundersøgelse tages til efterretning.

Problemstilling

Tryghedsundersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af københavnere samt data om anmeldelser af straffelovsovertrædelser og udvalgte kriminalitetskategorier for 2025 (bilag 1). Siden 2020 har Epinion, som supplement til hovedundersøgelsen, udarbejdet dybdegående særanalyser af årsager til utryghed. Årets særanalyse har fokus på tryghed blandt beboere i almene boligområder (bilag 2).  

Løsning

Tryghedsundersøgelsens hovedresultater:

• I 2026 er 86 % af københavnerne trygge i deres nabolag. Trygheden er faldet signifikant med to procentpoint fra 2025, hvor andelen af trygge var 88 %.

• I 2026 er 78 % af københavnerne trygge i aften- og nattetimerne. Trygheden er faldet signifikant med to procentpoint fra 2025, hvor andelen af trygge i aften- og nattetimerne var 80 %.

• Bydelene Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Christianshavn, Valby, Østerbro, Indre By og Vanløse skiller sig ud sammenlignet med hele København.

   

• Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Christianshavn har en signifikant lavere andel af trygge både i nabolaget og i aften- og nattetimerne. Valby har en signifikant lavere andel af trygge i nabolaget.

• Østerbro, Indre By og Vanløse har en signifikant højere andel af trygge i nabolaget. Indre By har ligeledes en signifikant højere andel af trygge i aften- og nattetimerne.

I Sikker By strategien er det Københavns Kommunes mål, at trygheden skal stige i bydele med færre end 85 % trygge i nabolaget:

• I 2026 har 6 ud af 13 bydele færre end 85 % trygge i deres nabolag. Det drejer sig om bydelene Bispebjerg (80 %), Brønshøj-Husum (76 %), Ydre Nørrebro (84 %), Christianshavn (74 %), Kgs. Enghave (84 %) og Valby (79 %). I 2025 var der to bydele med færre end 85 % trygge.

I Sikker By strategien er det Københavns Kommunes mål, at trygheden skal stige i bydele med færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne:

• I 2026 har 4 ud af 13 bydele færre end 75 % trygge i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Det drejer sig om bydelene Brønshøj-Husum (64 %), Bispebjerg (70 %), Ydre Nørrebro (73 %) og Christianshavn (64 %). I 2025 var der to bydele med færre end 75 % trygge.

I tryghedsundersøgelsen afrapporteres der også på tryghedsudviklingen i de tre tryghedspartnerskaber (Amager, Tingbjerg-Husum og Folehaven):

• Trygheden i nabolaget er faldet signifikant i alle tre tryghedspartnerskaber i forhold til 2024. Folehaven Partnerskab skiller sig særligt negativt ud. Her er trygheden i nabolaget også faldet signifikant fra 77 % i 2025 til 60 % i 2026.
  
  
• Både i Folehaven Partnerskab og i Tingbjerg-Husum Partnerskab er trygheden i aften- og nattetimerne faldet signifikant i forhold til 2024 og 2025. Trygheden i aften- og nattetimerne er i Folehaven Partnerskab faldet fra 70 % i 2025 til 54 % i 2026, mens den i Tingbjerg-Husum Partnerskab er faldet fra 67 % i 2025 til 57 % i 2026.

Tryghed i forskellige befolkningsgrupper

Tryghedstallene opgøres på fire forskellige befolkningsgrupper; køn, alder, uddannelse og boligform. Det er på grund af datagrundlaget ikke muligt at lave denne opgørelse på bydelsniveau.

• Mænd og kvinder er lige trygge i deres nabolag, men mænd er signifikant mere trygge end kvinder i aften- og nattetimerne.

• De 30-44-årige er mest trygge, både i nabolaget og i aften- og nattetimerne.

• Der er en klar sammenhæng mellem tryghed og uddannelsesniveau. For begge tryghedsspørgsmål gælder det, at trygheden stiger med uddannelsesniveauet.

• For begge tryghedsspørgsmål gælder det, at københavnere bosat i en almen bolig er mindre trygge end københavnere i de øvrige boligformer.

Hovedresultater for udviklingen i straffelovskriminalitet og udvalgte kriminalitetskategorier

• I 2025 blev der anmeldt 50.337 tilfælde af straffelovskriminalitet i København (75 pr. 1.000 indbyggere), hvilket er lidt lavere end i 2024 (76).

• Der monitoreres på fem kriminalitetskategorier; indbrud, lov om euforiserende stoffer, tyveri fra borger, vold og økonomisk kriminalitet. Siden 2024 har der i hele København været et fald i anmeldelser af lov om euforiserende stoffer og økonomisk kriminalitet, mens anmeldelsestallet for tyveri (fx lommetyveri) er steget lidt. Anmeldelsestallet for både indbrud og vold er uændret siden 2024. Der er stor variation i anmeldelsestallene i de forskellige bydele.

   

• Set over en tiårig periode har der været et fald i anmeldelser for samtlige af de udvalgte kriminalitetstyper, med undtagelse af anmeldelser for vold, som er uændret.

• I 2025 blev 1,2 % af de 10-17-årige københavnere mistænkt eller sigtet for kriminalitet, mens 98,8 % var lovlydige.

Undersøgelse af trygheden blandt beboere i almene boligområder

I årets særanalyse undersøges trygheden blandt beboerne i de almene boligområder sammenlignet med de udsatte boligområder og de øvrige boligformer i København. Siden tryghedsundersøgelsen første gang opgjorde tryghed fordelt på boligform, har trygheden blandt beboerne i almene boliger været lavere end de øvrige københavneres. Formålet med dette års særundersøgelse er at undersøge, hvorfor beboerne i de almene boligområder er mindre trygge. Undersøgelsen baserer sig på data fra de seneste tre års tryghedsundersøgelser og på interviews med 17 beboere i almene boliger, hvoraf 4 bor i et udsat boligområde. Særanalysen undersøger ikke, hvordan trygheden kan styrkes.

Udvalgte hovedresultater fra særundersøgelsen:

• Færre beboere i de almene boligområder er trygge i deres nabolag og i aften- og nattetimerne sammenlignet med de øvrige københavnere.

• Beboere i almene boliger oplever oftere bekymring for rocker- og bandeaktivitet og vurderer i lavere grad, at nabolaget er et godt sted for børn at vokse op.

• De utrygge beboere i de almene boligområder håndterer deres utryghed med undgåelsesstrategier, som har stor indflydelse på deres hverdagsliv. De undgår fx benytte sig af vaskekælderen eller at sende børnene alene i gården.

For alle fundene gælder det, at forskellen er størst fra beboerne i de udsatte boligområder til de øvrige boligtyper.

Tryghedsundersøgelsens anvendelse

Tryghedsundersøgelsens resultater anvendes af flere parter og til forskellige formål. Københavns Politi, lokaludvalgene samt andre interessenter (fx boligselskaber) har mulighed for at få præsenteret resultaterne fra tryghedsundersøgelsen med fokus på deres bydel.

Sikker By anvender undersøgelsens resultater til at målrette tryghedsskabende indsatser, fx har undersøgelsen tidligere dannet grundlag for én af kommunens kriminalpræventive kampagner, ligesom tryghedsundersøgelsens resultater har dannet fagligt grundlag for, at der i overførselssagen 24/25 blev afsat midler til en analyse af tryghed på stationer.

Tryghedsundersøgelsens resultater bruges desuden til at afrapportere på målsætningerne i Sikker By strategien, ligesom flere boligsociale helhedsplaner bruger undersøgelsens resultater som baseline for deres strategiske mål, når de skal igangsætte nye helhedsplaner.

Siden 2024 har deltagerne i tryghedsundersøgelsen kunne udpege specifikke utrygge steder i byen via Google-Street View. Disse data, samt hovedtallene for hver bydel, indgår som et lag i KK-kort og kan dermed anvendes af forvaltningerne og deles med Københavns Politi.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Tryghedsundersøgelsen anvendes som beskrevet i løsningsafsnittet. Resultaterne videreformidles desuden til lokaludvalg, boligorganisationer, Københavns Politi og andre interessenter.

Søren Hartmann Hede                              /Nanna Westerby Jensen