Søg om gravetilladelse
Følg disse 6 trin, når I søger om gravetilladelse
1. Læs og overhold vores retningslinjer for vejarbejde
Hent Københavns Kommunes Betingelser for vejarbejder 2019
2. Sørg for, at gravearbejdet ikke falder sammen med andre aktiviteter
Se alle arbejder og aktiviteter på stedet ved at taste adressen i kommunens interaktive kort
3. Tjek, om gravearbejdet foregår på offentlig vej eller privat fællesvej
Kommunen skal give tilladelse, hvis gravearbejdet foregår på offentlig vej og privat fællesvej. Skal det foregå på privat grund, er det grundejeren, I skal kontakte for at få tilladelse.
Se stedets vejstatus ved at taste adressen i kommunens digitale kort
4. Lav en afspærringsplan for gravearbejdet
Lav en afspærringsplan, der er tilpasset og det specifikke gravearbejde. Gør gerne brug af Københavns Kommunes standarder, hvis de passer til formålet.
Hent Københavns Kommunes standarder for afspærringsplaner
5. Sæt jer grundigt ind i vores krav til retablering
Hent Københavns Kommunes kravspecifikation for retablering af asfalt, brolægning m.v.
6. Udfyld og send ansøgningen med NemID/MitID
Husk at vedhæfte en afspærringsplan, når I søger (se punkt 5 ovenfor).
Brug NemID medarbejdersignatur, hvis I søger som firma. Privatpersoner bruger almindelig NemID/MitID.
Værd at vide om gravetilladelser
Afspærringsplan til gravetilladelser
Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns Politi udarbejdet og godkendt nogle generelle afspærringsplaner for gravetilladelser.
Se og download de forskellige afspærringsplaner.
Du kan gøre brug af disse afspærringsplaner, hvis de svarer til de faktiske forhold på stedet og husk at vedhæfte dem til ansøgningen Hvis ingen af afspærringsplanerne passer til forholdene, skal du selv udarbejde og vedhæfte en konkret afspærringssplan for opgaven.
Ved gravetilladelser gør vi opmærksom på følgende
- At alt arbejde skal udføres efter bestemmelserne på denne side og efter gældende love og regler. Se links til gældende love og regler i bestemmelserne ovenfor.
- At bestemmelserne for gravetilladelse kan ændres, hvis det er nødvendigt af overordnede hensyn, uden at Københavns Kommune kan gøres erstatningspligtig.
- At tilladelsen til enhver tid skal kunne fremvises på arbejdsstedet ved forespørgsel fra politiet eller anden myndighed.
Kontakt
Gravetilladelser
Islands Brygge 37
Postboks 380