Håndtering af medlemsforslag om helhedsplan for søerne, Indre By

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

1. at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen udarbejder helhedsplan for De Indre Søer, jf. Løsningsafsnittet, hvis Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i Budget 2027.
2. at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen iværksætter en screening af Peblinge Sø, Sortedams Søerne for etablering af mere naturlige søkanter, jf. Løsningsafsnittet, hvis Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i Budget 2027.
3. at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen igangsætter en undersøgelse af mulighederne for at begrænse skarvbetanden i De Indre Søer, hvis Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i Budget 2027.
4. at medlemsforslag om en helhedsplan for søerne stillet af Venstre (bilag 2), jf. Borgerrepræsentationen den 13. november 2025 hermed er håndteret.
5. at medlemsforslag om mere liv og biodiversitet i Sortedamssøerne og Peblinge Sø (bilag 3) stillet af Radikale Venstre, jf. Borgerrepræsentationen den 13. november 2025 hermed er håndteret.
6. at medlemsforslag om arealudvikling i og omkring søerne på Østerbro (bilag 4) stillet af Radikale Venstre, jf. Borgerrepræsentationen den 30. april 2026 hermed er håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen pålagde den 13. november 2025 Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen at redegøre for hvordan der kan laves en helhedsplan for søerne. På samme møde pålagde Borgerrepræsentationen Klima-, Miljø-, og Teknikforvaltningen at beskrive mulighederne for at indrette Sortedamssøerne og Peblinge Sø med rørskov, undervandsvegetation og ny bredbeplantning.

Af motivationen fremgår det blandt andet, at der er behov for et samlet fokus på genopretning af vandkvalitet og hele området omkring søerne, så de får en større rekreativ værdi, samt at der er et stort biodiversitetspotentiale i at indrette søernes bredzoner mere naturligt. Det ønskes bl.a. at der undersøges mulighederne for rørskov, som vil skabe bedre forhold for områdets fugle og som kan bidrage til at styrke Københavns Kommunes fugleliv generelt.

På mødet den 13. november 2025 blev det desuden vedtaget at pålægge forvaltningen at henvende sig til Miljøstyrelsen med henblik på at fjerne skarven fra søerne, idet skarvens tilstedeværelse kan føre til en reduktion af biodiversiteten.

Med Budget 2026 (BR 2. oktober 2025) (A, B, C, F, I, V, Ø, Å, Finn Rudaizky, Helle Jønch og Troels Chr. Jakobsen) blev der afsat 104,5 mio. kr. i 2026-2029 til renovering af søkanterne i Peblinge Sø og de to Sortedamssøer (TM090). Projektet indebærer en 1:1 renovering af de eksisterende søkanter og der er ikke indregnet tiltag, der vil gøre kanterne mere naturlige.

Borgerrepræsentation pålagde den 30. april 2026 Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen at udarbejde et forslag om mere begrønning og naturindhold omkring søerne med fokus på reel naturkvalitet, biodiversitet samt sammenhængende grønne forløb samt at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til anvendelsen af vejarealer omkring søerne for at frigive mere plads til naturarealer og grønne opholdsrum.

Løsning

Generelt om De Indre Søer

De Indre Søer i København består af fem søområder: Sankt Jørgensøerne (Syd og Nord), Peblinge Sø og Sortedamssøerne (Syd og Nord). Søerne er målsat i Statens Vandområdeplaner med miljømålet god økologisk tilstand Søerne er desuden beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 og omfattet af en arealfredning der bl.a. sætter rammer for hvilke fysiske tiltag man må lave i og omkring søerne.

Vandet i søerne kommer fra Ladegårds Å, som løber fra Emdrup Sø til Peblinge Sø. Alt vandet renses før det ledes ind til søerne. Der er ikke udledninger af spildevand, vejvand eller lignende. Derfor er kvaliteten af det vand, som ledes til søerne, generelt meget god.

Søerne opfylder alligevel ikke målet om god økologisk tilstand. Det skyldes sandsynligvis flere ting. Blandt andet har smådyr som guldsmede, vandnymfer og tanglopper dårlige levevilkår i søerne. De lever naturligt mellem planter og sten i søens kantzone, men fordi søerne har lodrette kanter, findes der ikke en naturlig kantzone. Desuden sker der en vis tilførsel af næringsstof til vandet, som mere skyldes forhold i selve søen (fx næringsstof fra bundsedimentet eller fra fugle) end udefrakommende tilledninger til søen. I de sidste ca. 15 år er der blevet skåret vandplanter i søerne for at trække næringsstoffer ud af sedimentet.

Løsningsforslag vedr. helhedsplan for De Indre Søer

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en helhedsplan med fokus på biodiversitetsfremmende tiltag og tiltag til forbedring af vandkvaliteten i De Indre Søer. Helhedsplanen vil få karakter af et projektkatalog med forslag til mulige tiltag, der kan iværksættes. De enkelte tiltag vil blive beskrevet ift. forventet effekt og anslået pris. De forslåede tiltag, forventes primært at være projekter, som kan forbedre de fysiske forhold for dyr, fisk og planter ude i søerne, fremme biodiversiteten og forbedre vandkvaliteten. Det kunne eksempelvis være tiltag overfor forurening fra søernes bundsediment, iltning af vandet, begrænsning af alger, forbedring af de fysiske forhold i søerne eller biomanipulation. Biomanipulation i søer indebærer målrettet reduktion af fisk, der skaber uklart vand, for at forbedre vandkvaliteten og genskabe en balanceret fiskebestand. Behovet skal først afklares via en fiskeundersøgelse.

Forvaltningen vurderer, at potentialet for yderligere biodiversitetstiltag på arealerne omkring søerne er begrænsede. Arealerne bruges flittigt af løbere og gående, som sætter et stort brugstryk. Der har tidligere været gjort forsøg med beplantning og ekstensiv slåning af skråninger, men det store slid på området gør, at det generelt er svært at få planter til at etablere sig. Dertil kommer, at jorden er meget hårdt komprimeret pga. den intensive færdsel. Forvaltningen vurderer derfor umiddelbart, at det største potentiale ligger i selve søen og i forbindelse med søens kanter og bredder.

Forvaltningen vurderer, at en helhedsplan rummer gode muligheder for at få et samlet overblik over mulige tiltag der kan give søerne et biodiversitetsmæssigt løft, samt et overblik over den nødvendige finansiering. Helhedsplanen bliver udarbejdet med inddragelse af relevante lokaludvalg.

Løsningsforslag vedr. arealudvikling omkring søerne

Det er forvaltningens vurdering, at det kun i begrænset omfang kan lade sig gøre at omdanne vejareal til grønne områder, jf. medlemsforslaget fra den 30. april 2026. Det skyldes, at indskrænkning af vejareal har betydning for trafikafviklingen, herunder har Nørre Søgade og den vestlige del af Øster Søgade betydning for den overordnede trafikafvikling i byen, idet de er klassificeret som regionale veje.

Med Budget 2026 blev der afsat midler til et trafikforsøg med ensretning af den østlige del af Øster Søgade, hvilket bl.a. skal frigive vejareal til begrønning. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget forelægges forventeligt indstilling med evaluering af trafikforsøget samt dispositionsforslag medio 2027 og vil i den forbindelse kunne henvises midler til en permanent fredeliggørelse og begrønning af strækningen til forhandlingerne om Budget 2028.

Hvis forvaltningen skal vurdere, om og hvordan andre vejarealer omkring søerne end den østlige del af Øster Søgade kan omdannes til grønne områder, forudsætter det, at der afsættes midler til en trafikal helhedsplan for området. Muligheden for at henvise finansiering til Budget 2027 fremgår af politisk handlerum.

Løsningsforslag vedr. screening af muligheder for naturlige søkanter i Peblinge- og Sortedamssøerne

I budget 2026 (BR 2. oktober 2025) (A, B, C, F, I, V, Ø, Å, Finn Rudaizky, Helle Jønch og Troels Chr. Jakobsen) blev der afsat 104,5 mio. kr. i 2026-2029 til renovering af søkanterne i Peblinge Sø og de to Sortedamssøer (TM090). Projektet indebærer en 1:1 renovering af de eksisterende søkanter og der er ikke indregnet tiltag, der vil gøre kanterne mere naturlige. Renoveringen skal gennemføres fordi kanterne flere steder er i så dårlig stand, at der er risiko for sammenstyrtning. Projektet følger en fastlagt tidsplan, der, af sikkerhedsmæssige hensyn, ikke kan fraviges. Forvaltningen vurderer, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være muligt at ændre i det allerede besluttede projekt, men at det efterfølgende vil være muligt at etablere mere naturlige kanter som et selvstændigt tiltag, uden at det påvirker den allerede besluttede renovering.

Forvaltningen foreslår, at der iværksættes en screening af Peblinge Sø, Sortedams Sø Syd og Sortedams Sø Nord for at kortlægge potentialet for etablering af mere naturlige søkanter. Screeningen skal pege på hvilke metoder, der vil være mest hensigtsmæssige, samt i hvilket omfang og på hvilke konkrete strækninger tiltaget kan iværksættes.

De naturlige kanter kan fx etableres som en skrånende kant ud i søen, hvor der etableres planter som naturligt lever i søers bredzone. På udvalgte strækninger kan der desuden etableres rørskov, mens øvrige strækninger fortsat kan være ubevoksede. Screeningen skal pege på forskellige niveauer af løsninger, som efterfølgende kan danne grundlag for et evt. videre arbejde med søkanterne. I bilag 5 er vedlagt en AI-genereret visualisering af hvordan en lavere urtevegetation og rørskov eksempelvis ville kunne se ud, hvis det etableres indenfor de eksisterende kanter. Mulighederne vil blive yderligere udfoldet, hvis det besluttes at gennemføre den forslåede screening. 

Etablering af naturlige søkanter vil som udgangspunkt kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 og fra fredningen. Der er praksis for at der kan meddeles en dispensation til projekter der forbedrer naturtilstanden og samtidig ikke medfører en væsentlig ændring af søernes karaktergivende kanter, udsigtsforhold og offentlighedens adgang. Der er tidligere meddelt dispensation til projekter i søerne med henblik på at fremme biodiversiteten, men et projekt vil skulle vurderes konkret ift. fredningens bestemmelser mv. I forbindelse med screeningen skal der derfor indgå en vurdering af de enkelte løsningsmodellers mulighed for at opnå de nødvendige dispensationer. Der vil særligt være fokus på om udsigtsforhold begrænses.

Forvaltningen vurderer, at en etablering af mere naturlige søkanter rummer gode potentialer som biodiversitetsfremmende tiltag og opfyldelse af mål i vandområdeplanerne. Der vil være behov for en indledende screening af konkrete metoder for at identificere løsninger, der kan rummes indenfor fredningens formål og koordineres ift. den allerede besluttede renovering uden at kompromittere tidsplanen for denne.

Undersøgelse af muligheder for regulering af skarv i Sortedamssøerne

Borgerrepræsentationen har besluttet, at forvaltningen skal undersøge muligheden for at fjerne skarven fra søerne, idet skarvens tilstedeværelse kan føre til en reduktion af biodiversiteten. Det er forvaltningens vurdering, at mulighederne for at regulere skarverne er begrænsede, fordi et indgreb i skarvbestanden vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 og der vil sandsynligvis ikke være grundlag for at meddele en dispensation. Begrundelsen er, at skarvene selv har indfundet sig og er en naturlig del af søen. Skarverne påvirker søernes vandkvalitet, men det er naturligt og ikke en menneskeskabt forurening. Den naturligt opståede tilstand opfattes normalt som den beskyttede tilstand. Derfor vil en regulering af skarverne sandsynligvis ikke blive tolket som en forbedring af naturtilstanden, selvom det i princippet kan reducere mængden af næringsstof i vandet.

På øerne i de to nordligste søer Sortedams Sø Syd og -Nord har der i de sidste ca. 20 år været en ynglekoloni af skarver. I 2021 fik forvaltningen udarbejdet en rapport, der vurderer at antallet af skarver påvirker vandkvaliteten i Sortedam Sø Nord, fordi de tilføjer betydelige mængder af næringsstoffer. Vurderingen er baseret dels på optællinger af antallet af skarvreder og faglitteratur omkring skarvers tilførsel af næringsstof, dels på målinger fra Sortedams Sø der viser at mængden næring i vandet er steget i takt med antallet af skarvreder.

Skarven er en fredet fugl, som er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og må derfor ikke skydes og rederne må ikke forstyrres uden forudgående tilladelse. Forvaltningen har været i dialog med Naturstyrelsen, som er myndighed ift. regulering af skarven. Naturstyrelsen henviser til, at der kan søges om regulering med henblik på at beskytte flora og fauna. Både egentlig regulering (fx skydning) og bortskræmning af skarverne vil imidlertid også forudsætte en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da det påvirker søens tilstand. Det er Klima-, Miljø- og Teknikudvalget der efter indstilling fra forvaltningen meddeler dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Skarverne anses som en naturlig del af det § 3-beskyttede område, og deres tilstedeværelse udgør en del af den eksisterende naturtilstand. En regulering vil indebære en tilstandsændring af søen, og derfor forudsætte en dispensation naturbeskyttelseslovens § 3. Vurderingen baserer sig på en afgørelse fra klagenævnet, som tidligere har ophævet en dispensation fra 2005 meddelt af Københavns Kommune til skræmning af skarven med lyd. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at æstetiske og rekreative hensyn ikke udgør en tilstrækkelig begrundelse for at foretage indgreb i en naturtilstand, der er opstået naturligt.

Selvom der foreligger undersøgelser, som indikerer, at en reduktion af skarvbestanden kan have en effekt på vandkvaliteten, er grundlaget for at meddele dispensation efter forvaltningens vurdering spinkelt og der er en betydelig procesrisiko for at en eventuel dispensation, hvis den bliver påklaget, vil blive underkendt af nævnet.

Politisk handlerum

Det forudsætter ændringsforslag om at henvise finansiering af udarbejdelsen af Helhedsplan for De Indre Søer til forhandlingerne om Budget 2027, hvis der ønskes udarbejdet budgetnotat, da forvaltningen ikke af sig selv udarbejder dette på baggrund af indstillingen.

Udvalget kan desuden ved et ændringsforslag beslutte, at en helhedsplan for søerne skal indeholde andre eller yderligere emner end dem som er beskrevet i løsningsafsnittet. Fx kan udvalget beslutte at medtage tiltag vedrørende begrønning og lignende biodiversitetsfremmende tiltag på arealerne omkring søerne eller medtage en trafikal helhedsplan for områderne omkring De Indre Søer.

Udvalget kan desuden ved et ændringsforslag beslutte at henvise finansiering af screening af mulighederne for naturlige søkanter i Peblinge- og Sortdamssøerne til forhandlingerne om Budget 2027, hvis der ønskes udarbejdet budgetnotat.

Endelig kan udvalget ved et ændringsforslag beslutte at henvise finansiering af en undersøgelse af mulighederne for at begrænse skarvbestanden i De Indre Søer. Undersøgelsen skal omhandle hvilke metoder der vil være mest hensigtsmæssige. Ved alle metoder vil der dog sandsynligt være tale om en årligt tilbagevendende indsats.

Økonomi

Gennemførslen af de beskrevne løsningsforslag vil kræve at der afsættes finansiering ved de kommende budgetforhandlinger.

Forvaltningen vurderer umiddelbart at udgifterne til løsningsforslag vedrørende en helhedsplan for søerne vil være ca. 1 mio. kr. De enkelte tiltag som udspringer af planen vil kræve særskilt finansiering. Udgifterne til en screening af mulighederne for naturlige søkanter anslås at være ca. 500.000 kr. Undersøgelse af mulighederne for at begrænse skarvbestanden i De Indre Søer forventes at kunne gennemføres indenfor en ramme på ca. 120.000 kr. Evt. efterfølgende regulering af bestanden vil krævende løbende finansiering af indsatsen.

Videre proces

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt medlemsforslaget, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen følge op, hvis det besluttes at henvise finansiering til forhandlingerne om Budget 2027.

Søren Wille

/ Lena Kongsbach