Mødedato: 30.11.2022, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende ansøgning fra Sangkraftcentret Storbyen Synger

Se alle bilag
Musikudvalget skal drøfte ansøgning fra Stine Rendrup Johansen med henblik på, at udarbejde høringssvar forud for behandling af ansøgningen i Kultur- og Fritidsudvalget. 

Tidligere beslutninger

Det tidligere Musikudvalg har den 8. december 2021 drøftet henvendelse fra ansøger om etablering af et sangkraftcenter i København. 

Musikudvalget svarede Stine Rendrup Johansen (bilag 1), at der var behov for en mere uddybende beskrivelse af, hvor et sangkraftcenter vil kunne gøre en forskel i Københavns Kommune. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen, indstiller,

  1. at Musikudvalget drøfter ansøgning fra Sangkraftcentret Storbyen Synger med henblik på, at afgive høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af ansøgningen den 8. december 2022.

Problemstilling

Sangkraftcentret Storbyen Synger har indsendt ansøgning om driftsstøtte (bilag 2-5) til deres administrative arbejde, med henblik på at blive en professionel enhed, der kan udvikle og drive sangbegivenheder for alle borgere i hovedstaden. 

Løsning

Musikudvalget skal drøfte ansøgningen fra Sangkraftcentret med henblik på, at afgive høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget, forud for deres behandling af ansøgningen den 8. december 2022. 

Det tidligere Musikudvalg har drøftet henvendelse fra Sangkraftcentret, og havde følgende kommentar (bilag 1):

Musikudvalget mener, at de eksisterende sangkraftcentre gør et godt og relevant stykke arbejde, men som udgangspunkt finder Musikudvalget ikke, at et sangkraftcenter i København er det, der er mest behov for lige nu. Dels fordi Sankt Annæ allerede fungerer som et sangkraftcenter og dels, fordi det er væsentligt, at ressourcerne i København ikke fordeles på for mange enkeltprojekter.

Vi har derfor brug for en mere uddybende beskrivelse af, hvor I mener endnu et sangkraftcenter vil kunne gøre en forskel i Københavns Kommune.

Vi vil opfordre jer til gå i dialog med det kommende udvalg, så de kan tage stilling til, om det på sigt er noget, der skal være en del af en samlet musikpolitik.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejde høringssvar som forelægges Kultur- og Fritidsudvalget den 8. december 2022. 

Beslutning

Musikudvalget drøftede ansøgningen.

Forvaltningen udarbejder udkast til høringssvar på baggrund af udvalgets drøftelser. Udkastet sendes til godkendelse hos de fagudpegede medlemmer af Musikudvalget. 

Til top