Revurdering af kriterier for godkendelse som folkeoplysende forening - henvist fra Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen drøftede på sit møde den 9. oktober 2025 et medlemsforslag om revurdering af kriterierne for godkendelse som folkeoplysende forening, jf. bilag 2. Formålet med forslaget var at sikre, at foreninger opfylder Folkeoplysningslovens krav om et demokratisk sindelag, herunder blandt andet at de ikke støtter antidemokratiske eller voldelige aktiviteter, som kan undergrave demokratiske værdier.

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet at udvalgshenvise forslaget til Kultur- og Fritidsudvalget med inddragelse af Folkeoplysningsudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget over for Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler at følge forvaltningens anbefalinger:

• At forvaltningens arbejde med at udarbejde en drejebog for anvendelsen af folkeoplysningslovens § 4a og 44a fortsættes, og at Folkeoplysningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen orienteres, når drejebogen er udarbejdet,
• at det præciseres, at det er et vilkår for at foreninger kan få tilsagn om økonomisk støtte eller adgang til lokaler, at de skal overholde folkeoplysningslovens regler, herunder at de opfylder betingelsen om, at de ikke ved deres formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
• at det nuværende tilsynsniveau fastholdes, dog med en præcisering af, at risikobaserede stikprøver også omfatter forhold ift. Folkeoplysningsloven § 4 a,
• at den nuværende ordning for behandling af ”bekymrings-henvendelser” fastholdes.

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til forvaltningens indstilling vedr. godkendelse af foreninger som folkeoplysende.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget overfor Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at forslag til håndtering af medlemsforslag om revurdering af kriterierne for godkendelse som folkeoplysende forening godkendes, og
2. at medlemsforslaget med denne behandling anses for håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen behandlede på sit møde den 9. oktober 2025 et medlemsforslag om revurdering af kriterierne for godkendelse som folkeoplysende forening, jf. bilag 2. Formålet med forslaget var at sikre, at foreninger opfylder Folkeoplysningslovens krav om et demokratisk sindelag, herunder blandt andet at de ikke støtter antidemokratiske eller voldelige aktiviteter, som kan undergrave demokratiske værdier.

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet at udvalgshenvise forslaget til Kultur- og Fritidsudvalget med inddragelse af Folkeoplysningsudvalget.

Løsning

Formålet med det stillede medlemsforslag var at sikre, at folkeoplysende foreninger opfylder Folkeoplysningslovens krav om et demokratisk sindelag, herunder blandt andet at de ikke støtter antidemokratiske eller voldelige aktiviteter, som kan undergrave demokratiske værdier.

Medlemsforslaget indeholder et ønske om revurdering af fire konkrete tiltag:

1. Udarbejdelse af klare retningslinjer for vurdering af foreningers offentlige udtalelser, aktiviteter og tilknytninger, herunder promovering af arrangementer, der potentielt strider mod lovens krav om at fremme demokratiske principper. Disse retningslinjer skal definere, hvad der betragtes som antidemokratiske eller voldelige aktiviteter.

   Forarbejderne til lovændringen af folkeoplysningsloven vedrørende foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder indeholder nogen vejledning til fortolkningen af begreber og reglernes omfang. Der er dog fortsat rum for fortolkning og stort set ingen praksis på området. Forvaltningen er derfor i samarbejde med Civitas Advokater i gang med at udarbejde en drejebog for anvendelsen af folkeoplysningslovens § 4a og 44a. Målet er, at drejebøgerne kommer til netop at omfatte både bidrag til at vurdere, om handlinger, ytringer m.v. kan være omfattet af bestemmelserne, og en beskrivelse af fremgangsmåder ved oplysning, vurdering og afgørelse af fremtidige sager.

   Forvaltningen indstiller, at dette arbejde fortsættes, og at Folkeoplysningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen orienteres, når drejebogen er udarbejdet.

    

2. Indførelse af en erklæringspligt, hvor foreninger, der ansøger om kommunale tilskud som medlemstilskud eller lokaletilskud, skal afgive en skriftlig erklæring om, at de ikke støtter eller har tilknytning til organisationer eller aktiviteter, der fremmer vold eller antidemokratiske metoder.

   Når foreninger i dag ansøger om økonomisk støtte eller adgang til lokaler, fremgår det af den accept af betingelser, der i den forbindelse indsendes til forvaltningen, at tilskuddet ydes efter reglerne i folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysningslovens regler. 

    

   Forvaltningen indstiller, at det præciseres, at det efter loven er et vilkår, for at foreninger kan modtage tilskud og låne eller leje lokaler, at de ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

    

3. Forstærket kontrol og monitorering, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen regelmæssigt gennemgår godkendte foreningers aktiviteter, herunder deres offentlige kommunikation og samarbejdspartnere, for at sikre fortsat overensstemmelse med Folkeoplysningsloven.

   Forvaltningen gennemgår som en del af det faste tilsyn regnskaber og stamoplysninger fra foreninger og aftenskoler, der modtager økonomisk tilskud. Herudover gennemfører forvaltningen på indikation (f.eks. uoverensstemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelse, utilstrækkelige eller manglende generalforsamlingsreferater, borgerhenvendelser, aktindsigtsanmodninger, presseomtale m.v.) og tematilsyn. Endelig gennemføres der tematilsyn og stikprøvekontrol. Forvaltningen vil fremover præcisere, at risikobaserede stikprøver også omfatter forhold ift. Folkeoplysningsloven § 4 a.

   Et tilsynsregime som beskrevet i medlemsforslaget vil dels være en meget omfattende opgave, da der er ca. 1.100 folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune. Dels skal monitorering af foreningers offentlige kommunikation ses i sammenhæng med, at der efter såvel grundloven som Folkeoplysningsloven er udpræget ytringsfrihed for foreninger.

    

   Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at det nuværende tilsyn opretholdes og præciseres. Hvis der politisk er ønske om at foretage yderligere tilsyn, vil forvaltningen udarbejde et oplæg til tilsynsordninger og overslag over de skønnede udgifter ved eventuelle udvidelser af tilsynsomfanget i forhold til det nuværende niveau.

    

4. Etablering af en whistleblower-ordning, så borgere eller organisationer kan indberette bekymringer om en forenings aktiviteter, hvilket udløser en hurtig gennemgang af deres tilskudsberettigelse.

Forvaltningen modtager allerede et betydeligt antal henvendelser, herunder ”bekymrings-henvendelser”, fra borgere, organisationer, medier m.fl. i form af aktindsigtsbegæringer, klager mv.

Alle henvendelser bliver vurderet og behandlet i det omfang, det skønnes relevant.

Forvaltningen indstiller, at det præciseres, at de nuværende muligheder for henvendelser også omfatter relevante forhold som borgere, organisationer mv. måtte have kendskab til i forhold til antidemokratiske foreninger, der modtager støtte og har adgang til lokaler i Københavns Kommune.

Derimod er det efter forvaltningens opfattelse ikke muligt for Københavns Kommune at etablere en whistleblowerordning for borgere og organisationer, som indebærer, at disse persongrupper bliver omfattet af whistleblowerlovens beskyttelse.

Whistleblowerloven (lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere) beskytter således kun visse nærmere opregnede persongrupper og omfatter ikke borgere og organisationer i almindelighed. En whistleblowerordning kan principielt set godt stilles til rådighed for andre persongrupper, men de vil i givet fald ikke være omfattet af whistleblowerlovens beskyttelse. En sådan frivillig ordning stiller også særlige krav til behandlingen af personoplysningerne, fordi muligheden for at behandle personoplysninger ikke følger af whistleblowerloven. Herudover beskytter whistleblowerloven kun bestemte typer af indberetninger og vil ikke i alle tilfælde omfatte henvendelser om antidemokratiske foreningers aktiviteter. Rammerne for etablering af whistleblowerordninger er nærmere beskrevet i Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser.

Det bemærkes, at der i dag indkommer henvendelser til kommunens Whistleblowerordning fra personer og borgere. Disse oversendes til forvaltningens opfølgning udenfor ordningen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Folkeoplysningsudvalgets anbefaling videresendes til behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Mads Kamp Hansen

                                                      /Rikke Lauritzen