Opsamling på erfaringer fra de Sociale partnerskaber

Folkeoplysningsudvalget orienteres om et katalog over best practice eksempler fra de Sociale partnerskabers lokale samarbejde samt en samlet erfaringsopsamling. Udvalget skal desuden drøfte eventuelle videre handlinger.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen om et eksempelkatalog for Sociale partnerskaber og erfaringsopsamlingen til efterretning, og
2. at udvalget drøfter, om eksempelkataloget og erfaringsopsamlingen giver anledning til videre handlinger.

Problemstilling

På udvalgsmødet den 22. april 2025 vedtog Folkeoplysningsudvalget et medlemsforslag stillet af Anders Berner om opsamling af erfaringer fra de Sociale partnerskaber. Med forslaget blev forvaltningen bedt om at komme med et bud på en erfaringsopsamling, som kan udbredes som best practice til alle de folkeoplysende foreninger i København og bruges som døråbner til andre forvaltninger og ikke-kommunale aktører. Opsamlingen er nu udarbejdet som et eksempelkatalog (bilag 1).

Løsning

De Sociale partnerskaber med udvalgte foreninger beliggende i eller i nærheden af de udsatte byområder i København har eksisteret siden 2012. Eksempelkataloget viser best practice fra nogle af foreningernes lokale samarbejde over de senere år.

Motiveringen i medlemsforslaget fra Anders Berner den 22. april 2024 lyder:

De sociale partnerskaber har kørt i mange år og opbygget mange erfaringer lokalt. Men erfaringerne er i de enkelte foreninger og lokalsamfund. Erfaringerne skal derfor både være på, hvorfor tror man det virkede, hvad skulle der til for at starte forandringen op, og hvad skal der til at drive dem. Jeg forestiller mig 5-7 konkrete eksempler fra de sociale partnerskabsforeninger.

Eksempelkataloget indeholder beskrivelser af:

1. Amager Judo Skoles skolesamarbejde
2. BK Hellas’ frikvartersfodbold
3. Flere foreningers samarbejde med Idrætsprojektet i Socialforvaltningen
4. IF Stadions samarbejde med den boligsociale helhedsplan og Idrætsprojektet
5. Amager SK’s samarbejde med børnehaver og fritidshjem
6. BK Skjolds samarbejde med fritidsklubber

Udvalget kan eventuelt drøfte, om eksemplerne giver anledning til videre handling, f.eks.:

• Skal eksemplerne belyses yderligere af f.eks. en ekstern evaluator?
• Kan nogle af eksemplerne udvikles og danne grundlag for nye projekter?

Forvaltningen udarbejdede desuden en erfaringsopsamling i 2021 vedr. de Sociale partnerskaber. Denne opsamling er opdateret i november 2025 (se bilag 2). Erfaringsopsamlingen bliver løbende opdateret. I den forbindelse kan også eksempelkataloget udvides.

Kort om Sociale partnerskaber

Med partnerskabet modtager hver forening midler fra kommunen til at ansætte en ressourceperson, der skal gøre foreningen i stand til at inkludere områdets børn og unge op til 25 år i positive fællesskaber.

I 2024 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget en ny tilskudsmodel for de Sociale partnerskaber, og forvaltningen gennemførte dernæst en ny ansøgningsproces. 14 foreninger blev udvalgt til at indgå et ”standard socialt partnerskab” med 250.000 kr. årligt i 2025-2027, og 4 foreninger blev udvalgt til at indgå ”udvidede sociale partnerskaber” med 400.000 kr. årligt i perioden. Efterfølgende udvalgte Kultur- og Fritidsudvalget yderligere tre kulturelle foreninger til at indgå standard partnerskaber i samme periode.

Økonomi

Hvis Folkeoplysningsudvalget beslutter at gå videre med forslag, der kræver økonomi, kan finansieringen findes f.eks. i Udviklingspuljen for børn og unge.

Videre proces

På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets beslutning arbejder forvaltningen videre med indsatserne.

Den opdaterede erfaringsopsamling lægges på kommunens hjemmeside sammen med eksempelkataloget og sendes ud med forvaltningens nyhedsbrev til foreninger og aftenskoler. Derudover vil forvaltningen efter behov dele den med relevante eksterne aktører.

 

Mads Kamp Hansen

  /Thomas Bach