Bygherrer og/eller rådgivere kan nu få faglig sparring og input til større byggeprojekter forud for byggeansøgningen.
Københavns Kommune tilbyder forhåndsdialogmøder for, så tidligt i processen som muligt, at afstemme forventninger om muligheder og udfordringer ved byggeprojektet. Tidlig forventningsafstemning kan medvirke til at forkorte byggesagsbehandlingstiden
Er du ikke bygherre/entreprenør eller rådgiver, så kontakt vores Dialogteam på 33 66 37 10 alle hverdage mellem 10-14 og hør om andre muligheder for vejledning.
København Kommunes Center for Bygninger tilbyder to typer af faglige sparringsmøder:
1. FORHÅNDSDIALOGMØDE – EJENDOM
Mødet tager afsæt i ejendommen – og ikke i et konkret byggeprojekt.
Varighed: 30 minutter
Mødested: Center for Bygninger, Njalsgade 13, 2300 København S
Tilmelding: Kontakt Dialogteamet på 33 66 37 10 (kl. 10-14) eller på dialogteam@tmf.kk.dk
Før møde
Bygherrer sender kort beskrivelse af formålet med mødet.
Under møde
Præsentation af rammer og politikker, der er gældende for området. Der er også mulighed for at få vejledning i forhold til ansøgningsprocessen, herunder bygningsreglement BR18
Efter møde
Bygherre modtager mødenotat med afsæt i intention, relevante forhold samt generelt ansøgningsmateriale.
2. FORHÅNDSDIALOGMØDE – KONKRET BYGGEPROJEKT
Mødet tager afsæt i et konkret byggeprojekt i forhold til planforhold, facader og byrum.
Mødested: Center for Bygninger, Njalsgade 13, 2300 København S
Tilmelding: Kontakt Dialogteamet på 33 66 37 10 (kl. 10-14) eller på dialogteam@tmf.kk.dk
Før møde
Bygherre/rådgiver sender en klar beskrivelse af problemstilling og formål med mødet.
Afhængigt af hvad forhåndsdialogen omhandler, kan bygherre/rådgiver også blive bedt om at sende bilag som disse før mødet:
a) Plangrundlag
b) Situationsplan for bygning i byrum og relationer til vej/plads
c) Tegning af bygningens relation til lokalplanforhold (højde, etage, dybde, altaner m.m.)
d) Volumenskitser
e) Relevant dokumentation for risikoklasse
f) Dokumentationsniveau/krav
g) Redegørelse vedr. affald
h) Redegørelse vedr. friarealer og parkering
Under møde
Afklaring af om bygherre/rådgiver kan gå videre med det konkrete byggeprojekt samt orientering om generel ansøgningsproces, herunder bygningsreglement
BR18
Efter behov kan der aftales et efterfølgende møde om tekniske forhold, fx brand, flugtvej o.lign.
Efter møde
Bygherre/rådgiver modtager mødenotat med afsæt i ejendom og intention, relevante forhold samt generelt ansøgningsmateriale.
Andre typer af vejledning
Er du i tvivl om, hvorvidt dit byggeprojekt kræver orienteringsmøde eller projektmøde, så kontakt vores Dialogteam på 33 66 37 10 (kl. 10-14) eller på
dialogteam@tmf.kk.dk
Dialogteamet sender også gerne et vejledningsbrev om byggeansøgninger.