§ 18-særpulje til Pulje til skadesreducerende tiltag for sexarbejdere 2025-2028

Frivillige sociale organisationer kan nu og indtil mandag den 21. oktober 2024 kl. 12.00 søge om midler til skadesreducerende tiltag for sexarbejdere for perioden 2025-2028.

Med Budgetaftalen 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. årligt til en særpulje til skadesreducerende tiltag for gadebaserede sexarbejdere i perioden 2025-2028.

Frivillige sociale organisationer kan derfor nu søge om midler til skadesreducerede tiltag for gadebaserede sexarbejdere. Puljen har til formål at give målgruppen mulighed for at arbejde under mere værdige og sikre forhold samt reducere sundhedsrisici og risikoen for vold.

Midlerne uddeles via en særpulje efter § 18 i serviceloven. Det er en betingelse for at søge puljen, at der er frivillige tilknyttet indsatsen. 

Målgruppen for mentorprojektet er gadebaserede sexarbejdere i Københavns kommune med lovligt ophold. 
 

Uddeling af midler til brug i 2025-2028

Socialudvalget uddeler 0,5 mio. kr. årligt i årene 2025, 2026, 2027 og 2028, som frivillige sociale organisationer kan søge til skadesreducerende tiltag for gadebaserede sexarbejdere i Københavns Kommune. Puljen har til formål at give målgruppen mulighed for at arbejde under mere værdige og sikre forhold samt reducere sundhedsrisici og risikoen for vold.

Enkeltpersoner eller kommunale tilbud kan ikke søge. 

Socialudvalget træffer afgørelse om, hvilke ansøgninger, der opnår økonomisk støtte. 

I vurderingen af ansøgningerne lægges der vægt på, hvorvidt projektet lever op til følgende kriterier:

  • Ansøgninger, som er målrettet målgruppen af gadebaserede sexarbejdere i København med lovligt ophold i landet
  • Ansøgninger, hvor støtten bidrager til at give målgruppen mulighed for at arbejde under mere værdige og sikre forhold samt reducere sundhedsrisici og risikoen for vold
  • Ansøgninger, der klart beskriver, hvordan frivillighed indgår i projektet
  • Ansøgninger, der klart beskriver hvilke aktiviteter, som foreningen forventer at afholde for tilskuddet, samt de forventede resultater af disse aktiviteter
  • Ansøgninger fra foreninger, der har ydet en længerevarende solid indsats på det sociale område i København.
     

Ansøgningerne skal opfylde betingelserne for støtte efter servicelovens § 18. 

Du kan læse betingelserne for Støtte til frivilligt socialt arbejde § 18 her

Ansøgningsskema

Ansøgere skal anvende ansøgningsskemaet, der findes nedenfor på siden.

Ansøgningsskemaet skal sendes gennem ’Skriv sikkert’- linket nederst på siden her, med følgende tekst i emnefeltet ”Ansøgning til særpulje vedr. Pulje til skadesreducerende tiltag for sexarbejdere 2025-2028”. Husk at have dit MitID Erhverv/medarbejdersignatur klar, når du skal sende ansøgningen.

Ansøgningsskema til § 18-særpulje til skadesreducerende tiltag for sexarbejdere

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er mandag den 21. oktober 2024 kl. 12.00. 

Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgere kan forvente at modtage svar fra Socialforvaltningen i december 2024.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen eller andet, kan du kontakte § 18-sekretariatet på telefon 20 53 61 56 eller på mail til paragraf18@kk.dk

I Københavns Kommune kommunikerer vi sikkert for at beskytte dine data over for uvedkommende personer. Skriftlige henvendelser skal derfor ske gennem kontaktboksen her på siden. 

Når du sender post til os, skal du have dit MitID Erhverv/medarbejdersignatur klar. Henvendelser bliver besvaret gennem foreningens CVR-nummer og kan derfor findes i den digitale postkasse, som hører til foreningens CVR-nummer. 

Send din ansøgning via sikker post her

Socialpolitik og Udvikling

1577 København V