Når hjemmetræningen er i gang

Her kan du finde målskemaer, ugeplaner og andre dokumenter, som du skal bruge, når hjemmetræningen er i gang.

Ansøgningsskema – Ny eller supplerende metode

Hvis du ønsker at skifte træningsmetode eller supplere din nuværende metode med en anden. Din ansøgning behandles på et visitationsmøde i Borgercenter Handicap, og du vil efterfølgende modtage en afgørelse.

Ansøgningsskema, hvis du vil ansøge om ny eller supplerende metode

Målskema

Børnecenter København følger ved de halvårlige tilsyn op på effekten af træningen på baggrund af de mål, som du har stillet op for dit barns træning. 
Senest 2 uger før tilsynsbesøgene skal du fremsende målskemaet. I skemaet skal du forholde dig til forskellige fokusområder, fx kommunikation, finmotorik osv. Du behøver ikke opstille mål for alle områder.
 

Målskema med fokusområder

Ugeplan

Senest 8 uger før dit budgetår udløber, skal du fremsende forslag til det nye budgetår, ugeplan, mv. med henblik på at godkende hjemmetræningen for næste år. Beskriv en gennemsnitlig uge. Det skal fremgå, hvornår barnet er i børnehave/skole, hvornår der trænes 1:1, hvornår der holdes pauser og hvornår I træner ude af huset, fx i svømmehallen osv.

Det skal også fremgå af ugeplanen, hvem der træner hvornår og hvilke øvelser, der kræver to trænere. Husk, at det er en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at forældrene er i stand til at udføre opgaven. 

Ugeplan - beskrivelse af en gennemsnitlig uge

Information om regnskab

Du vil i forbindelse med bevillingen få tilsendt et regnskabsark, som du bedes udfylde. Senest 8 uger efter endt budgetår skal du fremsende det udfyldte regnskabsark og dokumentation for de afholdte udgifter. 

Information om regnskab