Digital Fuldmagt

Med Digital Fuldmagt kan du give en anden person adgang til dine selvbetjeninger eller anmode om adgang til en anden persons selvbetjeninger.

Du kan fx give eller få fuldmagt til at se sundhedsjournal og laboratoriesvar på sundhed.dk eller til at melde flytning på borger.dk.

Det er ikke alle myndigheder, der har valgt at tilbyde fuldmagter via Digital Fuldmagt. Derfor bør du altid undersøge, hvordan den myndighed eller området, som du skal bruge en fuldmagt til, håndterer fuldmagter.

Giv eller få Digital Fuldmagt

Hvis du ikke har MitID

Hvis du gerne vil give fuldmagt, men ikke har MitID, kan du bede den, der skal have fuldmagt om at anmode om den.

Få pårørende til at anmode om Digital Fuldmagt

Du har også mulighed for at bestille tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig.

Bestil tid til Borgerservice

Sådan skriver fuldmagtsgiver under på en anmodning om fuldmagt

Med MitID

Hvis fuldmagtsgiver har MitID, kan fuldmagtsgiver skrive under på anmodningsbrevet digitalt.

Godkend anmodning om Digital Fuldmagt med MitID

Fuldmagtsgiver kan også få hjælp til at underskrive det med MitID ved at bestille en tid til Borgerservice.

Bestil tid til Borgerservice

Med fysisk underskrift

Hvis fuldmagtsgiver har modtaget et fysisk anmodningsbrev, skal fuldmagtsgiver skrive under på brevet og sende en kopi af alle sider af brevet til Borgerservice på en af følgende måder:

  • Scan og send anmodningsbrevet med Digital Post. Fuldmagtsgiver eller fuldmagtshaver kan sende brevet.
  • Send anmodningsbrevet med fysisk post til Borgerservice Vesterbro, Nyropsgade 7, 1602 København V.
  • Læg brevet i postkassen ved indgangen til Borgerservice Vesterbro.

Når fuldmagten er oprettet, modtager fuldmagtshaver en bekræftelse via Digital Post.

Send anmodningsbrev med Digital Post (borger.dk)

Sådan fjerner du en fuldmagt

Hvis du har MitID, kan du selv logge på Digital Fuldmagt og fjerne fuldmagten under ’Mine fuldmagter’.

Log på med MitID og fjern Digital Fuldmagt

Hvis du ikke har MitID, kan du bestille tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig.

Bestil tid til Borgerservice og fjern Digital Fuldmagt

Læs mere om Digital Fuldmagt

Kontakt

Københavns Borgerservice

Telefontider

Mandag

08:00 - 16:00

Tirsdag

08:00 - 16:00

Onsdag

08:00 - 16:00

Torsdag

08:00 - 17:00

Fredag

08:00 - 15:00