Du er her

Vedligeholdende træning

Vedligeholdende træning er et tilbud til dig, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

For dig under 65 år

Vedligeholdende træning er et tilbud til dig, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og tilbydes ofte i forlængelse af et genoptræningsforløb. Træningen koordineres med andre former for hjælp i hjemmet, fx praktisk hjælp eller personlig pleje. Vedligeholdende træning er gratis og tilbydes almindeligvis for en periode på tre måneder, men kan forlænges med yderligere tre måneder, hvis der er behov for dette.

Sådan søger du

Hvis du har brug for vedligeholdende træning, kan du henvende dig til Borgercenter Hjemmepleje. Henvendelsen kan også ske fra dine pårørende, læge, sygehus, sagsbehandler eller leverandør af hjemmehjælp. Se kontaktoplysninger nedenfor.

Når Borgercenter Hjemmepleje modtager din henvendelse, aftaler vi et tidspunkt for besøg af en visitator. Visitatoren vil sammen med dig vurdere dit behov for vedligeholdende træning.

Du har ret til at have en bisidder - en person du har tillid til - med til samtalen.

Svar på din ansøgning

Efter besøget behandler vi din ansøgning. Derefter sender vi afgørelsen til dig via digital post eller med posten. Din henvendelse bliver behandlet inden for 14 dage.


For dig over 65 år

Du kan få tilbud om træning eller genoptræning, hvis du vil forbedre dine muligheder for et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt.

Et træningsforløb skal styrke dine færdigheder i dagligdagen og forebygge at du mister evnen til at udføre daglige opgaver, såsom at købe ind, støvsuge osv. Et træningsforløb kan også hjælpe dig med at komme til kræfter efter en sygdom.

Hvem kan modtage?

Du er over 65 år og har behov for at få styrket eller vedligeholdt dine færdigheder.

Hvor finder træningen sted?

Træningsforløbet kan finde sted i et af kommunens aktivitetscentre eller plejehjem.

I Aktivitetscentrene er træningen på hold men individuelt tilpasset. Træningen er ikke tidsbegrænset. Hvis man ikke ønsker at deltage i det fulde program på aktivitetscentrene, kan man blive visiteret udelukkende til vedligeholdende træning.

På baggrund af en individuel vurdering, kan du eventuelt få befordring til kørsel.

Sådan søger du om træning

Du, din praktiserende læge eller dine pårørende skal rette henvendelse til lokalområdekontoret i dit lokalområde. Du vil herefter blive kontaktet af en visitator med henblik på træning. Hvis du bor på plejehjem, skal du kontakte personalet, hvor du bor.

Din henvendelse bliver behandlet inden for 10 hverdage.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.