Eksempler på store godkendte mobile salgsvogne
- Varevogne
- Foodtrucks
- Indregistrerede trailere – bilen skal parkeres særskilt.
Husk bilen eller salgsvognen skal være indregistreret for at kunne benyttes til mobilt gadesalg.
Alle ansøgninger og salgsvogne bliver vurderet sagsspecifikt.
Her må du stå
Med en tilladelse til en stor mobil salgsvogn kan du holde på alle offentlige parkeringspladser i Københavns Kommune og sælge.
Ønsker du tilladelse til at stå på byens pladser med en stor salgsvogn, skal der ansøges om en fast stadeplads.
Som gadesælger skal du orientere dig i forskrifter og retningslinjer for erhvervsdrivende i Københavns Kommune, som bl.a. handler om støj, luft og udeservering.
Sådan skal du parkere din salgsvogn
Du skal foretage en lovlig parkering efter færdselsloven og betale for parkering på p-pladser, hvor det er påkrævet. Se hvordan i pdf'en om parkering med stor salgsvogn.
Vær opmærksom på, at mange veje ikke er offentlige, men ejes af private. Ønsker du at stille din salgsvogn her, skal du derfor også have tilladelse fra grundejeren.
Her kan du tjekke om vejen er privat eller offentlig.
Du kan finde kontaktoplysninger til grundejeren ved at slå adressen op på www.ois.dk.
Hvor længe må jeg stå hvert sted?
Du skal lukke din salgsvogn hver aften.
Københavns Politi udsteder ikke natbevilling til mobilt gadesalg.
Husk at vis hensyn til naboer ved fx ikke at holde så længe samme sted, at dit ophold opfattes som permanent.
Registreringsnummer
Du kan først modtage din tilladelse, når du har et registreringsnummer på din salgsvogn.
Indregistrering sker hos Skat.