Sharing Copenhagen blev etableret som brand for partnerskaber om udviklingen af det grønne København i forbindelse med, at København var udnævnt som Europas Grønne Hovedstad i 2014. Ved at blive partnere i Sharing Copenhagen, bliver I en del af et stærkt brand for det grønne København. I får mulighed for at komme helt tæt på Københavns Kommunes strategier for den bæredygtige udvikling af byen, og gennem partnerskaberne får I mulighed for at sætte jeres præg på byens fremtid. Helt konkret åbner partnerskabet blandt andet op for:
- Indsigt i Københavns Kommunes strategier og planer for udviklingen af et grønnere København
- Deltagelse i fælles konferencer om bæredygtighed, klima og grønne problemstillinger
- Sparring med fagfolk inden for de forskellige temaer
- Brug af Sharing Copenhagens logo og digitiale kommunikationskanaler - sammenkobling med et stærkt, grønt brand
- Adgang til et stort netværk