Sådan sorterer du dit plastaffald

Find ud af, hvordan du skal sortere dit plastaffald. Plast, der har indeholdt mad, skal være tømt så godt du kan.

Det må du komme i beholderen til plastaffald

  • Beholdere og dunke fra opvaske- og mildere rengøringsmidler, vaske- og skyllemidler, kattebakker, udtjente opvaskebaljer og æsker/beholdere til opbevaring af mad
  • Plastikbakker og poser fra kød, fisk eller grønsager, drikkedunke og plastflasker uden pant
  • Værktøjskasse udelukkende lavet af plast
  • Grydeskeer lavet af plast
  • Serverings- og opbevaringsskåle lavet af plast
  • Plastposer også de små fra fx slik
  • Indpakning af plast fra fx afskårne blomster eller fødevarer
  • Bobleplast 
  • Plastfolier
  • Bestik lavet af plast

Det må du ikke komme i beholderen til plastaffald

  • Emballage, der har indeholdt kemikalier
  • Maling og andet farligt affald som fx printerpatroner og makeup
  • Uhygiejniske ting som fx tandbørsten og opvaskebørsten
  • Flamingo
  • Ringbind af plast - ældre ringbind kan være af PVC, og skal afleveres på genbrugsstationen. Nye ringbind skal i dagrenovationsbeholderen, da det er et for sammensat produkt af plast metal og pap
  • PVC, fx tagrender og gummistøvler skal afleveres på genbrugsstationen
  • Affald, som er sammensat af flere forskellige materialer, der ikke er til at skille ad, skal i beholderen til restaffald

Søg på et specifikt stykke affald og få svar på, hvordan det skal sorteres i Affalds-ABC'en.

Så ren skal dit plast være

Plast, der har indeholdt mad, skal tømmes så godt du kan.

Du behøver ikke skylle plasten eller pille klistermærker af. 

Hvornår bliver din beholder til plast tømt?

Du kan se, hvornår din beholder bliver tømt og tilmelde dig SMS-service, så du får besked dagen før på Nem Affaldsservice.

Hvad sker der med dit plastaffald?

Når du smider dit plastaffald i beholderen bliver det hentet af en indsamler, som kører det til et anlæg.

På modageranlægget bliver din plast sorteret i forskellige plasttyper, som bliver afsæt til nogle firmaer, der kan rense plasten.

Den rengjorte plast bliver lavet til plastgranulat, som er nogle små plastpiller.

Plastgranulaten bliver omsmeltet til nye plastprodukter, som fx til emballagen på shampoo, opvaskemiddel og bæreposer i plast.

Det plast, som ikke kan genanvendes i nye produkter bliver til strøm og fjernvarme.

Se her hvad der sker, når du sorterer dit plast (videoen åbner i youtybe).