Du er her

Personlig rådgivning

Lav en aftale om individuel rådgivning og få sparring til udvikling af din virksomhed.

Iværksætterrådgiverne i Københavns Erhvervshus kan tilbyde dig et rådgivningsforløb, hvor du får hjælp til at udvikle din forretningsidé og til at udarbejde en bæredygtig model for din virksomhed.

Inden dit første møde hos os (eller umiddelbart herefter) skal du deltage i det korte introduktionskursus ivrBasisHer gennemgår vi principperne bag de seneste og mest anerkendte tilgange til virksomhedsopstart, og du bliver samtidig introduceret til de tilbud for iværksættere, du kan få adgang til gennem Københavns Erhvervshus. Har du spørgsmål af mere formel og praktisk karakter, f.eks. virksomhedsform, registrering og administration, samt økonomi, moms og skat, bliver disse besvaret på dette selvstændige kursus
ivrPraksis” , hvor der også er mulighed for en kort samtale med eksterne specialister, f.eks. en advokat, en revisor, en a-kasse eller en erhvervspsykolog. Vi kalder det Speedrådgivning.

Når du anmoder om rådgivning vil du blive matchet med en rådgiver, som branchemæssigt og fagligt passer til dine aktuelle udfordringer. Vi giver også rådgivning og sparring til opstart, drift og vækst af socialøkonomiske virksomheder.
Tilbuddet er gratis, men gælder kun borgere og virksomheder i Københavns Kommune.

Har du brug for konkret, forpligtende juridisk eller økonomisk rådgivning, skal du altid kontakte en advokat, revisor eller anden fagperson, der kan hjælpe i dit konkrete tilfælde.

Forudsætning for personlig rådgivning
Når du anmoder om personlig rådgivning i Københavns Erhvervshus, så forventer vi, at du er godt i gang med at udvikle en forretningsmodel, og at du har kendskab til det praktiske ved at drive en virksomhed. Endvidere skal du være borger eller virksomhed med adresse i Københavns Kommune.

Når du er klar til at lave en aftale med os, skal du udfylde denne webformular, og så tager vi fat på dig: Book et uforpligtende rådgivningsmøde her 

Du kan også ringe til os på: 33 66 33 33. Eller du kan selv kontakte en rådgiver. 
Se her, hvem vi er - og hvad vi kan.  

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.