Læs om puljen til biodiversitet og søg her
Søg Københavns Kommunes pulje til biodiversitet, hvis du vil være med til at skabe mere og bedre natur i København. Ofte bygger gode naturprojekter på et samarbejde mellem naturinteresserede, grundejere, organisationer og myndigheder. Du skal derfor i din ansøgning redegøre for dine samarbejdspartnere og for, hvordan dit projekt kommer godt i gang og er levedygtigt.
Ansøgningsfristen til forårets pulje er udløbet. Vi åbner for ansøgning til efterårets pulje i løbet af sommeren.
Puljens formål
Puljen skal gøre det lettere for københavnerne at engagere sig i og bidrage til mere bynatur og biodiversitet og derigennem give københavnerne endnu flere naturoplevelser i byen.
Puljens størrelse
Der er afsat:
1,5 mio. kr. i 2021
1,2 mio. kr. i 2022
1,1 mio. kr. i 2023.
Ansøgningsfrister i 2021
18. april og 1. september.