For at kommunen kan vurdere størrelsen på dit kontanthjælpsloft, skal kommunen tage stilling til, om du anses for at være enlig eller samlevende.
For at være samlevende, skal du have fælles husførelse med en person, du kan blive gift med efter dansk ret. Det er ikke et krav, at I bor sammen, eller at I er i et forhold sammen.
Bliver du anset for at være samlevende, vil du få et partshøringsbrev. Parthøringen betyder, at du har mulighed for at komme med kommentarer til, hvorfor kommunen i lovens forstand betragter dig som samlevende. Efter du har haft mulighed for at komme med dine kommentarer, afgør kommunen om, du kan ses for at være samlevende eller ej. Du modtager denne afgørelse pr. brev.
Se oversigt over størrelsen af kontanthjælpsloft, hvis du er gift eller samlevende.
Vil du undersøge mere om, hvornår man er enlig eller samlevende, kan du læse Social- og Integrationsministeriets pjece Enlig eller samlevende?
Gifte, der bor på samme adresse, vil automatisk blive betragtet som samlevende.
Hvis du er gift, men bor alene og ikke har økonomisk fællesskab med din ægtefælle eller andre, kan du blive vurderet til at være reelt enlige i forhold til indplacering på kontanthjælpsloftet.