Du er her

Information om rådhuset

Her finder du åbningstider, informationer om udstillinger og adgangsforhold for kørestolsbrugere.

Åbningstider

Københavns Rådhus er en åben bygning, hvor du, hvis du vil, kan gå rundt på egen hånd. I hverdagene åbner Rådhuset kl. 09.00 og lukker kl. 16.00. Lørdag er der åbent fra kl. 09.30 - 13.00 men adgangen er stærkt begrænset til Rådhushallen. Søndag er Rådhuset lukket. 

Jens Olsens Verdensur

Udstillingen om Jens Olsens Verdensur er åben daglig fra kl. 9-16. Desværre skal verdens mest præcise analoge urværk renoveres og står pt stille. Det er en større proces og der vil gå noget tid. Selve udstillingen om Verdensuret åbnede december 2013 og har mange gode fortællinger og flere fine genstande. Udstillingen er gratis.

Rådhushaven

Gratis adgang, åbent alle dage: 9:00 – 16:00 i perioden 1. maj-29. september. Indgang ad sideporten på HC Andersens Boulevard eller igennem bygningen (hele året).

Rådhusoplysningen

Rådhusoplysningen ligger indenfor hovedindgangen på Københavns Rådhus. Hos os kan du få information om udstillinger, arrangementer og stille spørgsmål om historie. Vi har en lille butik med souvenirs, gaver, T-shirts og gadgets.

Adgangsforhold

Kørestole og barnevogne kan benytte Duedøren ud for HC Andersen-statuen på Rådhuspladsen. Her er der en elevator, som giver adgang til Rådhushallen. Adressen er H. C. Andersens Boulevard 21A.

Fra Rådhushallen er der elevator til etagerne. Der er desværre ikke elevator til Bryllupssalen, som er placeret på 1. sal i Rådhusets midtbygning. Du kan flytte vielsen til Rådhushallen. Læs mere om vielser

Handicapparkeringen bag Rådhuset har to pladser med let adgang til fortovet. Du kan altid spørge Rådhusvagten både i hovedporten og bagporten, hvis du får brug for hjælp til at finde rundt.

Kørestolsbruger kan bestille særrundvisning der bliver tilrettelagt i forhold til de muligheder vi har for at komme rundt - det er bestemt ikke en ringere tur end ellers. Kontakt Kristoffer Sahlholdt på 3366 2586 eller mail rundvisning@okf.kk.dk

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.