Indretning af affald i gård og affaldsrum

Find ud af de forskellige muligheder og krav til indretningen af affaldsrum og placering af beholdere i gården.

Har I brug for hjælp til at optimere ejendommens affaldsløsning?

Søg om at få gennemgået ejendommens nuværende affaldsløsning og få tilskud til bedre sortering i de enkelte lejligheder.

Når du skal indrette dit affaldsrum, er det vigtigt at indtænke renovationsarbejderens arbejdsmiljø, så det er let at komme til beholderne og let at trille dem til skraldebilen både sommer og vinter.

Placering af beholdere

Vis alle

Mål på beholdere og affaldsrum

Find mål på containere og hvor meget plads der er brug for i affaldsrum og rundt om containere.

Målene på beholderne er vejledende, og kan variere afhængigt af leverandør. 

Placering af beholdere

Affaldsbeholdere skal opstilles i terræn enten i affaldsrum i bygninger, i skure eller i det fri.

Hvis standpladsen for affald placeres frit i gården, skal beholderne placeres mindst 5 meter fra nærmeste beboelses- eller køkkenvindue.

Alle standpladser må maksimum placeres 30 meter fra skel mod vej.

Læs mere om kravene til adgangsforholdene i 

Sådan kontakter du en affaldskonsulent, hvis du er affaldsansvarlig:

  1. Gå ind på Nem Affaldsservice.
  2. Indtast din adresse
  3. Klik herefter på "Besked til kommunen"
  4. Log in som affaldsansvarlig
  5. Vælg en af de involverede affaldstyper
  6. Klik på "Ønsker ændring af standplads".
  7. Vælge den aktuelle standplads
  8. Beskriv ændringerne

Affaldsrum i gården

Når et affaldsrum placeres i gården, er følgende vigtigt:

  • Affaldsrummet ligger så tæt på porten som muligt
  • Affaldsrummet skal være i niveau med gårdens øvrige belægning.
  • Vejen fra affaldsrummet og hen til porten har en jævn belægning uden huller.
  • Belægningen skal være nem at holde is- og snefri om vinteren.
  • Der skal være plads til at vende beholderne samt at køre dem ud og ind, både i selve affaldsrummet og i porten.
  • Affaldsbeholderne skal være placeret i samme niveau som skraldebilen. Hvis dette ikke er muligt, skal de placeres, så de nemt, vha. tekniske hjælpemidler, kan transporteres op og ned.
  • Beholdere som anbringes i det fri ved etageejendomme skal holde en afstand på mindst 5 meter til vindue og dør i beboelse og køkken.

Det er en god ide, at der er en spulehane i nærheden af standpladserne.

Husk at dit affaldsrum også skal overholde bygningsreglementets krav til affaldssystemer.

Indendørs affaldsrum

Hvis affaldsrummet indrettes i en bygning, skal der være

  • En adgangsdør til det fri
  • Ventilation
  • Lys
  • God plads til køre beholderne ud og ind

Af hensyn til en nem og sikker tømning af affaldsbeholderne bør rummet ligge i terrænniveau, uanset om det er placeret i en etageejendom eller i et særskilt affaldsrum uden for bygningen.

Er der trapper fra dit affaldsrum til adgangsdør?

Hvis der er trapper fra dit affaldsrum til adgangsdøren, skal du have installeret en slisk eller en lift, som kan transportere affaldet op.

Læs mere om de forskellige hjælpemidler her.

Affaldsløsninger

Vis alle

Nedgravede affaldsløsninger

I Københavns Kommune er der mulighed for, at boligselskaber, ejerforeninger, andelsboligforeninger mv. kan etablere nedgravede affaldssystemer på egen grund.

Læs mere om kommunens krav og anbefalinger til udformning og placering af nedgravede affaldsbeholdere.

Mobilsug

Mobilsugsystemet, hvor sugeenheden er monteret i en speciel skraldebil, er velegnet til mindre ejendomme, men kan dog også dække flere ejendomme med et betydeligt antal lejligheder.

Mobilsugsystemet er med sine mindre pladskrav derudover ofte velegnet til installation i eksisterende ejendomme.

Det skal bemærkes, at der stadig skal afsættes plads i terræn til beholdere for indsamling af bl.a. papir og pap.

Centralsug

Centralsugsystemet er egnet til installation i store enkeltejendomme eller hele boligområder. Centralsugsystemet kan også tænkes installeret under gadenettet i byområder, som ønskes bilfri af hensyn til miljøet.

Der placeres et antal gadeindkast, som hver enkelt beboer eller erhvervsdrivende har nøgle til. Et sådant system er fx installeret i Nyhavn og i Havnestaden.

Sådan virker det

Affaldsskakten eller gadeindkastet er koblet til et rørsystem. Ved hjælp af et centralt sugeanlæg fjernes affaldet successivt fra bunden af hver enkelt affaldsskakt og suges gennem et nedgravet rørsystem til en central. Her ender det via en cyklon og en komprimator i en lukket container.

Ved et sådant anlæg kan en væsentlig del af arbejdskraften til affaldshåndtering spares. Til gengæld er der betydelige anlægsomkostninger.

Bliv kontaktet af en kundekonsulent

Er du i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der skal til for at komme i gang med en ny løsning til dit affald? Gå i Nem Affaldsservice. Under "Besked", vælg en affaldstype. Klik herefter på "Ønsker ændring af standplads".

Skal I have en genbrugsordning i ejendommen?

Mange af de ting, der bliver smidt ud som affald, kan sagtens bruges af andre. Vær med til at forebygge affald – lav en genbrugsordning i ejendommen.

Kontakt

Område for Affald og Ressourcer

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00