Hvis jobcentret vurderer, at du er uddannelsesparat, betyder det, at jobcentret forventer, at du kan begynde på en uddannelse inden for ca. et år. Målet for dig er, at du skal finde en realistisk og relevant kompetencegivende uddannelse, som du kan søge ind på og fuldføre.
Senest en måned efter, du har henvendt dig i jobcentret, skal du i gang med et forløb, der kan gøre dig klar til at komme i uddannelse.
Du skal til to samtaler i jobcentret i løbet af de første tre måneder. Herefter vil du komme til samtale, når du og jobcentret synes, der er behov for det.
Kom i brobygningsforløb og bliv klogere på dine muligheder for uddannelse
Du har mulighed for at blive klogere på, hvad der er af uddannelses-muligheder for dig ved at komme i et såkaldt brobygningsforløb - på eksempelvis en uddannelsesinstitution eller vores beskæftigelsescenter Center for Kompetence og Brobygning (CKB). Det kan hjælpe dig med at afklare, hvad der vil være det rigtige for dig. Samtidig kan det ruste dig og gøre dig klar til at starte på og gennemføre en uddannelse. Det kan også være, du har behov for et job med løntilskud eller en virksomhedspraktik.
Læs mere om dine muligheder på vores Center for Kompetence og Brobygning, CKB
Læs mere om dine uddannelsesmuligheder på Uddannelsesguiden
Hvis du har brug for en mentor
Hvis jobcentret vurderer, at du har behov for det, vil du få en mentor, der kan hjælpe og støtte dig både i din opstart af uddannelse og undervejs i uddannelsen. Snak med din jobkonsulent om denne mulighed.