Dialogteam for byggesager forsøgsvist nedlagt

Københavns Kommune har besluttet forsøgsvist at nedlægge Dialogteam for byggesager for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Fra 1. oktober 2019 nedlægges Dialogteamet for byggesager, hvor ansøgere hidtil har kunnet få vejledning til byggeansøgninger. Dette sker for at frigøre ressourcer til at sagsbehandle byggesager.

Hvis du har generelle spørgsmål om byggetilladelser og ansøgningsprocessen, kan du kontakte Center for Bygninger på telefon 33 66 52 00 eller besøge vores Kundecenter i Njalsgade 13, 2300 København S. ​

Hvis du har brug for hjælp til at udfærdige din ansøgning, vil vi anbefale dig at kontakte en privat byggerådgiver, der kan hjælpe dig med at få din byggesag hurtigst muligt igennem

Læs mere om byggeansøgninger i København

Kontakt