Du er her

Delebiler i København

Københavns Kommune har reserveret et antal parkeringspladser til delebiler.

Pladserne kan alene benyttes af delebiler, som Københavns Kommune har udstedt licens til.  

Bortset fra gebyr for licensen på 200,- pr. år kan biler med delebillicens parkere gratis i betalingsområdet. I rød zone gælder licensen dog ikke fra kl. 10.00-17.00 mandag til fredag. 

Delebiler med fast stamplads kan ydermere parkere tidsubegrænset i København kommunes tidsbegrænsede zoner.  

Delebiler med fast stamplads fritages ikke for andre lokale restriktioner.

Kriterier for tildeling af licens til delebiler med fast stamplads

Delebilordninger skal virke trængselsreducerende. For at kunne opnå delebillicens til deres køretøjer skal de dokumentere, at følgende gælder for:
 
Delebilordningen:
• at klubben er åben overfor nye/flere medlemmer,  
• at klubben har vedtægter, hvor regler for indmeldelse, udmeldelse, forpligtigelser, ansvar, anvendelse af bilparken, betaling, forsikring mv. er beskrevet,
• at der er tale om et kontraktligt forhold mellem klubben og dens medlemmer.
 
Køretøjet:
• at bilen/bilerne er ejet, leaset eller lejet i klubbens navn,
• at bilen/bilerne kan benyttes uden indgåelse af nyt. aftaleforhold ved hver brug, 
• at udlån af bilen/bilerne til medlemmer sker mod betaling for brugt tid og kørte kilometer,
• at bilen/bilerne er erhvervsmæssigt forsikret,
• at bilen/bilerne efter endt brug returneres af samme bruger, og til det samme sted inden for kommunens grænse, hvorfra bilen blev taget.
 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.