Skal din virksomhed have sine egne affaldsordninger, skal du kontakte en privat affaldsindsamler og lave en aftale med dem.
Som virksomhed skal du have din egen affaldsordning, hvis:
- du holder til i en ejendom, hvor der kun er erhverv. Københavns kommune stiller kun beholdere til rådighed i ejendomme, hvor der er almindelig beboelse.
- du ikke har indgået en aftale med grundejer om, at du må benytte den kommunale ordning,
- du har større mængder genanvendeligt affald end, hvad der svarer til en almindelig husstand i både form og mængde.
Der findes mange forskellige affaldsindsamlere i København og derfor kan det være en god ide, at ringe til nogle stykker og høre, hvad de forskellige kan tilbyde.
Affaldsindsamleren kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke beholdere din virksomhed skal have, hvor mange beholdere du skal have, og hvor ofte de skal tømmes. Affaldsindsamleren eller transportør skal være registreret i affaldsregisteret. Du kan finde Affaldsregisteret på Energistyrelsens hjemmeside. (Åbner i nyt vindue).
Indsamler
En indsamler er godkendt og registreret hos Energistyrelsen. De sørger for, at affaldet bliver afhentet, indberettet og leveret til et godkendt behandlingsanlæg. Du kan finde godkendte indsamlere på Energistyrelsens hjemmeside.(Åbner i nyt vindue).
Transportør
En transportør er registreret hos Energistyrelsen, og sørger for at afhente og transportere dit affald. Du har selv ansvar for at affaldet bliver indberettet til affaldsdatasystemet. Du kan finde registrerede transportører i Energistyrelsens affaldsregister (Åbner i nyt vindue).
Ønsker du ikke at have en privat indsamler til din virksomheds affald, kan I også vælge at tage det på genbrugsstationen.