Bolig og Flytning

  • Foto: Ture Andersen
Det er en vigtig del af ens nye studieliv, at der kommer styr på boligsituationen. Vi har samlet alle relevante informationer til dig her.

Find bolig i København

Et af de vigtigste ting at få på plads, når man er kommet ind på en uddannelse, er en bolig. Københavns Kommune arbejder sammen med en række kollegier og boligselskaber for at kunne tilbyde dig en studiebolig, som er til at betale. 

Søg en ungdomsbolig

Centralindstillingsudvalget og Kollegiernes Kontor i København (KKIK) råder tilsammen over 11.500 boliger i hovedstadsområdet. Derfor er det en god idé at skrive dig op til en bolig her, hvis du leder efter en studiebolig. Det kan du gøre på Centralindstillingsudvalgets hjemmeside og på KKIK’s hjemmeside.

Fleksibel udlejning

Som boligsøgende kan du komme foran i køen til en lejebolig, hvis du opfylder særlige krav. Det er det, som kaldes fleksibel udlejning. Det kan for eksempel være, at du er ung i Københavns Kommune og skal flytte hjemmefra for første gang. Måske bor du i en anden kommune og pendler til en arbejdsplads eller et studie i byen. Du kan læse mere om fleksibel udlejning via denne side her.

Lej en ældrebolig

Vidste du, at du udover studieboliger også har mulighed for at leje en tom ældrebolig? Eller at man som studerende i København også sagtens kan bo i omegnskommunerne eller fx Roskilde og Lyngby, hvor det kan være lettere at finde bolig? Vi har samlet en række tips til, hvordan du søger en ældrebolig eller bolig uden for Københavns Kommune nederst på siden her.

Fremtidige ungdomsboliger

Derudover er der også masser af nye ungdomsboliger på vej i de kommende år. Københavns Kommunes målsætning er, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger frem mod 2031.

 

Meld flytning og/eller skift læge

Når du har fundet en bolig, skal du melde flytningen. Det skal du gøre senest fem dage efter flytningen, ellers kan det udløse en bøde. Sådan melder du, at du flytter:

  1. Tryk på 'Meld flytning, og vælg læge' neders på siden.
  2. Tast oplysninger om din nye adresse.
  3. Vælg en læge.

Du får tilsendt et nyt sundhedskort (gult sygesikringsbevis) med posten efter 2-3 uger. Husk at dit efternavn skal stå på postkassen.

Det er ikke alle, der får automatisk besked om, at du er flyttet, når du har meldt flytningen.

De får automatisk besked om, at du er flyttet:

  • PostNord får automatisk besked, når du melder din flytning via selvbetjeningen på denne side
  • Uddannelsesinstitutioner og skoler
  • Udbetaling Danmark (fx boligstøtte og SU)

Dem skal du selv give besked om flytningen:

  • Din arbejdsgiver
  • Diverse abonnementer (fx aviser, blade eller foreninger)
  • El- og gasleverandører
  • Tandlægen og andre private behandlere

Derudover har vi samlet en række informationer, hvis du fx skal flytte til eller fra udlandet samt gode råd, du kan få brug for, når du skal flytte. Dem finder du på siden her.

Kontakt