Bliv privat passer

Du kan blive privat passer og passe børn i dit eget hjem eller i forældrenes hjem eller i eksterne lokaler.

Forældre, der bor i Københavns Kommune, kan få tilskud til at købe pasning hos en selvstændig privat passer. Det kan enten være hos en enkelt person eller i en stor privat pasningsordning.

Tilskudsreglerne er de samme uanset hvilken løsning, der vælges.  Københavns Kommune giver et tilskud, der dækker en andel af forældrenes udgifter i forbindelse med pasning af deres børn. Tilskuddet udbetales direkte til forældrene og skal anvendes til at nedbringe deres udgift til pasningen.

På denne side kan du læse om kravene til at blive godkendt som privat, hvis du ønsker at passe børn alene eller sammen med andre i en storordning.

Kontakt