Anlægsprojekter på vej, plads og park - for privat bygherre

Er du bygherre for et privat vejprojekt i København, eller arbejder du som rådgiver for en bygherre? Så kan du her læse om projektets forløb.

Sådan forløber et privat anlægsprojekt

Vis alle

1. Bygherren finder en rådgiver

Bygherren (grundejer, grundejerforening, ejerforening, boligselskab) hyrer en privat rådgiver til at udforme projektet. Det kan være en arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør eller entreprenør. Rådgiveren går frem efter punkterne beskrevet nedenfor.

2. Rådgiveren laver undersøgelser

Rådgiveren undersøger, om projektet skal tage hensyn til andre planer for området. Der skal også laves tekniske forundersøgelser af fx lednings- og afvandingsforholdene.

Planer

Andre projekter i området

Rådgiver undersøger, om der er andre vejrelaterede projekter i gang i området, som dit vejprojekt kan koble sig på eller drage nytte af, fx:

Tekniske forundersøgelser

Skelmærker og fixpunkter: For at undgå, at byens skelmærker og fixpunkter bliver beskadiget eller fjernet ved anlægsarbejdet, skal du indhente information om eventuelle mærker og punkter hos Geodatastyrelsen. Her kan du både få oplysninger om relevante og aktuelle skelmærker (rør eller pæle), nivellementsfixpunkter og terrænfixpunkter (mærket V.P, F.P, Fixp. eller K.K.). Sker der i anlægsfasen noget med de udmålte og afmærkede fixpunkter eller skelmærker, skal det bringes i orden af den projektansvarlige (entreprenør, bygherre eller rådgiver).

Ledningsoplysninger: Undersøg altid ledningsforholdene på forhånd. I ledningsregisteret på www.ler.dk kan du lave en forespørgsel på, hvilke ledningsejere, der findes i et givent vejareal. Oplysningerne omfatter samtlige ejere af private og offentlige forsyningsledninger, bl.a. kloak, el, gas, luft, gadebelysning, fjernvarme, vand, telefoner og dækningsgrave.

Afvandingsforhold: Undersøg de eksisterende koteforhold og afvandingen af området ud fra en kote- og afvandingsplan påført både eksisterende og fremtidige koter. For at undgå afvandingsproblemer, bør der dels være korrekte tværfald på 20-30 promille (vejl.), dels skal grundareal og vejareal afvandes separat ud fra princippet om, at hver grundejer er ansvarlig for sit eget regnvand. Af koteplanen skal det fremgå, at tvær- og længdefald på terrænet sikrer, at overfladevandet fra vejarealet naturligt ledes til vejbrønde og ikke samler sig på kørebane, fortov og cykelsti. Samtidig skal der på fortov være fald, så vandet løber mod vejbrønde og ikke samler sig ved fortovets bagkant eller på tilstødende grundareal.

Jordbundsforhold: Skal der køres jord væk ifm. vejprojektet, skal jordbundsforholdene på forhånd afdækkes, både de geotekniske forhold og eventuel forurening. Det kan enten ske ved at indhente eksisterende oplysninger eller foretage en undersøgelse af jorden. Gå ud fra, at jorden i Københavns Kommune altid mindst er af forureningsklasse 2, ”byjord”. Klik her for at se flere oplysninger om håndtering af jord

Busforhold: Påvirker vejprojektet busdriften på vejen, skal du give besked til Tilladelse til vejændring. Det gælder både, hvis busdriften bliver påvirket i anlægsfasen, og når vejprojektet står færdigt. 

3. Rådgiveren udarbejder et samlet vejprojekt

Rådgiveren udarbejder et samlet vejprojekt. Tegningsmaterialet skal beskrive det samlede projekt og følge kommunens tegningskrav. Find tegningskravene her.

Se komplet oversigt over tegningskrav til vejprojekter og udvælg og tilpas dem, der er nødvendige for dit eget projekt.

4. Berørte høres

Ligger projektet på eller ud til en privat fællesvej, skal de berørte grundejere som udgangspunkt give samtykke til det.

Dokumentation for samtykke skal vedlægges ansøgningen.

Se, hvem der skal give samtykke til hvad og hvornår (PDF)

5. Rådgiveren søger om tilladelse

Rådgiveren søger om tilladelse til vejprojektet i Københavns Kommune.

De forskellige vejprojekter på private fællesveje og offentlige veje - se her, hvordan du søger

Vi behandler ansøgningen og giver svar. Er der brug for at ændre i projektet, for at vi kan godkende det, kontakter vi ansøgeren.

Giver vi tilladelse, kan arbejdet på vejen sættes i gang. Af tilladelsen fremgår de detaljerede krav til fx gravetilladelse, afmærkningsplan, afspærring og sikkerhed ved gravning, støbning og opsætning.

Giver vi afslag på ansøgningen, følger der en begrundelse og en klagevejledning med

6. Håndværkerne udfører projektet

Når håndværkerne er færdige, melder de gravearbejdet afsluttet.

Når hele projektet er afsluttet, skal rådgiver sikre, at de nye forhold opfylder alle de krav og betingelser, der står i tilladelsen til vejprojektet. Herefter skal rådgiver indsende besked om færdigmelding til Center for Trafik, der nu kan kontrollere, at det færdige arbejde opfylder de stillede krav.

7. Rådgiveren indsender som-udført-tegninger

Når vejprojektet er afsluttet, skal rådgiver sende et sæt som-udført-tegninger sammen med en besked om, at projektet er færdiganlagt til vejaendring@tmf.kk.dk

Som-udført-tegningerne skal være i både PDF-format og i CAD-format (DGN eller DWG). Tegningerne skal være målfaste eller med kendt koordinatsystem for at vejændringen kan blive korrekt registreret i Københavns Kommunes digitale kort.

Kontakt

Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold