Ældrerådets arbejde

Københavns Ældreråd arbejder til gavn for alle kommunens ældre borgere +60 år

Hvem er Københavns Ældreråd

Det er bestemt ved lov, at alle kommuner i Danmark skal have et ældreråd eller seniorråd.

Københavns Ældreråd har siden 2012 bestået af ét ældreråd, men før det var hovedstadens ældreråd organiseret i 12 lokale ældreråd og et fællesråd.

Københavns Ældreråd er landets største ældreråd og består af 25 medlemmer, som alle er direkte valgt af københavnere over 60 år for en fireårig periode. 

Der vælges også op til 25 suppleanter. En suppleant bliver medlem af Ældrerådet, når et medlem udtræder eller er forhindret i at varetage sit hverv i mindst tre måneder.

Københavns Ældreråd arbejder for alle ældre +60 år i Københavns Kommune.

Rådet er partipolitisk neutralt og uafhængigt af politiske, religiøse og interessebaserede organisationer.

Hvad laver Københavns Ældreråd

Ældrerådet rådgiver Borgerrepræsentationen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem ældre borgere og politikere i kommunen. Det vil sige, at Ældrerådets vigtigste opgave er at være høringspart for kommunens politikere.

Ældrerådet er med sine høringssvar med til at kvalificere det grundlag, som politikerne skal træffe beslutning på baggrund af.

Ældrerådet som høringspart

Rådet skal høres om alle forslag og initiativer fra Borgerrepræsentationen, som har betydning på ældre borgere +60 år – det gælder ikke alene i forhold til sager på sundhedsområdet, men også om sager på trafikområdet, kultur- og fritidsområdet eller boligområdet.

Ældrerådet høres fx om forslag inden for disse områder:

  • Kommunens politikker og strategier på ældreområdet
  • Kommunens kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp
  • Budgetforslag
  • Boliger til ældre og nye initiativer på boligområdet
  • Tilgængelighed og trafikale forhold
  • Kultur- og idrætstilbud til ældre
  • Borgerservice

Sådan foregår høringsprocessen i Ældrerådet

Når Ældrerådet høres om et forslag med betydning for ældre +60 år, har rådet som regel 4 uger til at udarbejde høringssvar.

Oftest foregår behandlingen i Ældrerådet sådan, at rådet i første omgang drøfter høringen i et af rådets udvalg, hvor den relevante forvaltning deltager med et oplæg og rådet har mulighed for at stille spørgsmål. Herefter behandler Ældrerådet høringen på et rådsmøde, hvor rådet godkender det skriftlige høringssvar, som efter rådets behandling sendes til forvaltningen. Ældrerådets høringssvar indgår herefter i politikernes stillingtagen til sagen.

Ældrerådet modtager ca. 30 høringer om året.

Det er også muligt for Ældrerådet selv at komme med idéer og forslag, som kan være med til at udvikle og skabe bedst mulige forhold på ældreområdet.

Nogle af de opgaver Københavns Ældreråd beskæftiger sig med er:

  • Udarbejdelse af høringssvar
  • Følger budgetprocessen og afgiver høringssvar om effektiviseringsforslag og kommer med budgetønsker
  • Deltager i møder med politikere og embedsmænd
  • Holder kontakt med andre ældre borgere i byen
  • Udarbejder debatindlæg
  • Deltager i forskellige aktiviteter fx ældreidrætsdagen ”Spring for Livet”
  • Arrangerer borgermøder og andre møder

Ældrerådet beskæftiger sig ikke med enkeltsager og personsager. Rådet træffer ikke beslutninger, men har alene en rådgivende funktion.

Ældrerådets møder

Møderne i Ældrerådet er rådets højeste myndighed, hvor samtlige medlemmer drøfter sager og træffer endelig beslutning. Ældrerådets møder er lukkede.

Ældrerådet holder møde en gang om måneden med undtagelse af juli. Der er tradition for at møderne holdes sidste onsdag i måneden fra kl. 10.00-14.00.

Ældrerådsmøderne holdes som udgangspunkt på Københavns Rådhus.

Ældrerådenes historik

Historien om ældrerådene går tilbage til midt 1990’erne, hvor der ad frivillighedens vej var blevet oprettet ældrekomiteer og ældreråd i mange af kommunerne.

I 1995 blev ældrerådene lovbestemte, og rådene skulle være etableret i alle kommuner senest d. 1. januar 1997.

Fra begyndelsen var ældrerådene et helt nyt forum i dansk politisk og administrativ praksis som ældre borgeres særlige kanal til indflydelse på den kommunale ældrepolitik.

Meningen med ældrerådene var, at kommunernes politiske og administrative niveauer skulle give ældre mulighed for at øve indflydelse på de beslutninger, der vedrører ældre borgere +60 år.