Gadepulsen+
Hos Gadepulsen+ kan du få hjælp til at komme ud af bande- og kriminalitetsmiljø. Det er et sted, hvor du kan hænge ud, spille fodbold, dyrke fitness- og styrketræne, lave mad og få kostvejledning. Men du kan også møde medarbejdere fra Gadepulsen+ på gaden, hvor de går rundt i nærmiljøet.
Gadepulsen+ kan tilbyde dig mentorforløb, lektiehjælp og ansøgnings- og CV værksted. Derudover kan medarbejderne støtte dig ved eventuel varetægtsfængsling, eller hvis du skal afsone en fængselsstraf. Gadepulsen + kan også være din brobygger til uddannelse og job, hvis det er det du har brug for.
Du finder Gadepulsen+ på Kapelvej 47, 2200 København N, hvor der er åbent alle dage året rundt, søndag til torsdag kl. 17-22 og fredag og lørdag kl. 17-02.
Københavnerteamet
Hvis du hænger ud på gaden og ikke går i skole eller hvis du mangler fritids- eller sportsaktiviteter, så kan du bruge Københavnertemaet. Københavnertemaet har ikke en fast adresse, men kommer rundt i hele byen til fods, på cykel og i bil. Du kan let se, hvem er fra Københavnerteamet, da deres navn og logo altid er synligt på tøjet.
Du er altid velkommen hos Københavnerteamet! De kan hjælpe dig med alternativer til gaden og ved akutte konflikter. Du kan også være med til Københavnerteamets aktiviteter som eks. fodboldturneringer, når der er ferie.
Du kan læse mere om Københavnerteamet på www.kbhteam.kk.dk. Eller gå ind og 'Like' Københavnerteamet på Facebook ved at søge på "Københavnerteamet Dk".
Upload
Upload er et sted, som du anonymt kan opsøge og få vejledning og rådgivning. Her kan du eks. få støtte og hjælp til jobansøgninger, retssager, lektier og morgenvækning. Men Upload kan også hjælpe dig til at blive i uddannelse, praktik og job.
Upload har et lækkert stort køkken, computere hvor du kan spille World of Warcraft, få skrevet en ansøgning eller lavet opgaver til skolen. Du kan også slappe af med en vandpibe og møde nye venner. Udover aktiviteterne i klubben er der nogle gange udflugter eller ture, ligesom der hver tirsdag spilles fodbold i Nørrebro Hallen.
Du kan finde Upload på Rådmandsgade 48, 2200 København N., hvor der er åbent mandag til torsdag kl. 17-23, fredag til lørdag kl. 17-24 samt søndag kl. 16-22.
Du kan gå ind og 'Like' Upload på Facebook ved at søge på ”UPLOAD 18 +”
Voldparken
Hvis du har brug for støtte til at komme videre i job eller uddannelse, kan du får hjælp i Voldparken. Voldparken kan også kigge forbi til lidt fælles madlavning, styrketræning, fodbold eller tage med på tur sammen med de andre i huset. Der er også mulighed for bare at slappe af i deres netcafé og stuer med tv og gamingfaciliteter.
Du kan finde Voldparken på Gadelandet 18, 2700 Brønshøj, hvor der er åbent mandag til torsdag kl. 17-23 samt fredag kl. 17-02.