Tryghedsindeks

 
 
 

Velkommen til Tryghedsindekset 2012


Her på siden kan du læse om Tryghedsindekset, som Københavns Kommune hvert år udarbejder i samarbejde med Københavns Politi. Tryghedsindeks 2012 er offentliggjort den 21. maj 2012.


Københavns Tryghedsindeks er et instrument til at vurdere og prioritere den kriminalpræventive indsats i Københavns Kommune. Samtidigt muliggør Tryghedsindekset, at Kommunen kan følge op på den overordnede strategi og indsatser for en mere sikker by. Læs mere om Københavns Kommunes samlede strategi for en Sikker By på www.kk.dk/sikkerby


Tryghedsindekset er sammensat af to datakilder: Politiets opgørelser over anmeldelser samt en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 8000 borgere i København, som belyser borgernes udsathed for kriminalitet og vurdering af kriminalitetsproblemer nabolaget.


Tryghedsindekset viser, hvor stort behovet er for en tryghedsskabende indsats i et område. De fem indsatskategorier er minimalt, reduceret, ordinært, intensiveret og markant behov for indsats. Tryghedsindekset måles i 35 områder, som er afgrænset af Københavns 12 bydele.


Klik på kortet for at se resultaterne eller læs mere om, hvordan vi har målt.

                                                          

 

 
Tryghedsindeksets farveskala