New York retter blikket mod København

Læs her overborgmesterens reportage fra New York
Klima og København vil være i fokus, når FN i denne uge samler statsledere fra hele verden i New York. FN-mødet vil give os en vigtig pejling af, om verdens lande er klar til at indgå en ny, ambitiøs klimaaftale i København. 

Jeg er blevet inviteret til at deltage i Bill Clintons store møde Clinton Global Initiative, der finder sted samme tid. Jeg skal tale om infrastruktur og de mange resultater, København har nået for at gøre byen mere klimavenlig. Vores store satsning på cykler har gjort os så kendte, at de i Melbourne kalder cykelstierne for ”Copenhagen Lanes”. Fjernvarme i over 97 procent af alle boligerne i København er også helt unikt og et tiltag, der batter på CO2-kontoen. 

Præsident Obama kommer og åbner konferencen, og jeg glæder mig til at møde ham. Forhåbentligt ser vi ham senere på året i København. Det bliver også tid til at møde en række stærke kvinder, der er gået ind i klimakampen. Onsdag skal jeg tale sammen med blandt andet Boe Lim fra FN’s klimapanel, der sammen med Al Gore fik Nobels fredspris for deres flotte indsats på klimaområdet.  

Klimaet er et af mine hjertebørn, og jeg glæder mig til at møde så bred en skare af toppolitikere, virksomhedsledere, NGO’ere og privatpersoner, der har kastet sig ind i klimakampen. Jeg forhandlede som EU-miljøkommissær den første globale klimaaftale med bindende mål i Kyoto i 1997. USA var med, men Al Gore og Bill Clinton led efterfølgende nederlag, da de ikke kunne få Kongressen med.

I København og i verdens store byer vil vi stå sammen og gøre alt, hvad vi kan for at få en stærk aftale i gennem i København. Mens verdens ledere mødes i Bella Centeret, samler vi i København borgmestre fra verdens største byer. Over halvtreds borgmestre fra de allerstørste metropoler har allerede meldt sig til. De vil have en klimaaftale, og de vil have den nu. I København!
 
Sidst redigeret 16/10 - 2009
 
eventbar
pinkort
Se oversigt over alle internationale events i København i 2009
Events 09

 Tilmeld dig nu!

Engager dig i det internationale år
Se her hvordan du gør
Følg CPH:NOW på Facebook

København er i December vært for Climate Summit for Mayors. Konferencen sætter fokus på byernes vigtige rolle i klimaudfordringen. Se mere
Sponsor