For Københavns Kommune handler det internationale år 2009 om at få alle københavnere til at tage del i året. Vi har brug for DIN hjælp! Vi ønsker at alle københavnerne skal vide, at byen er vært for en række afgørende begivenheder. For at gøre årets begivenheder nærværende for alle københavnere har vi brug for DIN hjælp! Dit bidrag som aktiv og frivillig københavner er afgørende for Københavns succes som vært. Det gælder især overfor de udenlandske besøgenes viden om og positive opfattelse af København og københavnerne. Det er muligt at bidrage på mange niveauer - smil til de besøgende, deltag i aktiviteterne - enten som tilskuer eller deltager - deltag i debatten eller bliv frivillig. Korps af frivilligeI sammenhæng med disse store events vil der også blive arrangeret en række folkelige begivenheder for københavnerne og de besøgende i hovedstaden.For at København kan løfte opgaverne i forbindelse med disse begivenheder, er der brug for en stor frivillig indsats. Gennem korpset arrangeres frivillige til at løfte opgaver under internationalt år. Korpset bidrager med frivillig arbejdskraft til de internationale events, hvor der er brug for meget arbejdskraft til at løfte opgaverne. For københavnerne vil korpset således være en indgangsvinkel til at engagere sig i begivenhederne - og i deres by.Frivillighedskorpset skal hovedsageligt bistå afvikling af Klimatopmødet og IOC-kongressen og de afledte folkelige begivenheder heraf. Korpset vil imidlertid også kunne bidrage med frivillige til andre internationale begivenheder, der afvikles i København i 2009, herunder CPH Moves og VM i Taekwondo.Korpset skal primært løfte opgaver som fx cityguider, vagter ved afspærringer, installationsguider, scenevagter etc. For at kunne løse disse opgaver skal de frivillige informeres generelt om København og de pågældende events. Frivillige, der skal løfte specielle opgaver, vil derudover blive tilbudt yderligere uddannelse som eksempelvis førstehjælpskurser og kurser i konflikthåndtering.For tilmelding eller mere information kontakt Franka Abrahamsen på franka@cphvolts.dk eller 3366 3984.