Trivsel

Fra den 14. september til den 5. oktober 2010 gennemførte alle Københavns Kommunes arbejdspladser en trivselsundersøgelse. Trivselsundersøgelsen er en måling, der viser, hvordan de ansatte oplever bl.a. trivsel, arbejdsglæde, udviklingsmuligheder, fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

69 % af de fastansatte medarbejdere i Københavns Kommune deltog i undersøgelsen.

Hver arbejdsplads har fået sin egen rapport
Alle arbejdspladser har den 1. november 2010 modtaget en trivselsrapport med resultaterne af medarbejdernes besvarelser. Rapporten er en del af kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø og er et godt udgangspunkt for en dialog om trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

De samlede resultater for Københavns Kommune
De samlede resultater for Københavns Kommune fremgår af rapporten Trivselsundersøgelsen 2010.

faktaarket kan du få overblik over hovedkonklusionerne i rapporten.

Opfølgning
Hver enkelt arbejdsplads har ansvar for at følge op på resultaterne af medarbejdernes besvarelser.

Arbejdsmiljø København har i samarbejde med Center for Økonomi og HR udarbejdet en række værktøjer, der kan give inspiration til, hvordan man kan gribe opfølgningen an. Læs mere under menupunktet Hjælp til opfølgning.

Du kan også få svar på oftest stillede spørgsmål omkring trivselsundersøgelsen.
 
Sidst redigeret 07/11 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Jael Rubin Mangurten
Chefkonsulent/Teamleder
Center for Økonomi og HR
Tlf: 21 84 82 47
E-mail: Jael.Rubin.Mangurten@okf.kk.dk