Om Hotspot Ydre Nørrebro

 
 
Data
Hotspot på Ydre Nørrebro, som også kaldes distrikt 12 og rode 157, er indrammet af jernbanelegemet, Lersøpark Allé, Tagensvej, Heimdalsgade og Nørrebrogade.

Antal beboere: 13.799
Antal af beboere mellem 10-24 år: 3548 (25,7%)
Andel af nydanske beboere (indvandrere og efterkommere): 46,4%

På kortet kan du se Ydre Nørrebro distrikt 12 (klik på kortet for at se en større version).


 


Kriminalitet og udsatte familier
Tryghedsindekset 2010 for København viser, at der er behov for en intensiveret tryghedsskabende indsats i området, da beboerne i højere grad er udsat for kriminalitet end i andre dele af København. Specielt er beboerne udsat for kriminalitet, der angår vold, trusler, hærværk, chikane og tyveri. Endvidere er der flere udsatte familier og en høj ledighed blandt beboerne. Dertil er der en høj andel af personer med en anden etnisk herkomst end dansk, der modtager introduktionsydelser med en særlig overrepræsentation af kvinder.

Tryghedsindekset i 2011
I 2011 er distrikt 12 ændret således, at det også indeholder rode 157, som bl.a. består af Mjølnerparken og Hothers Plads, hvorfor der i læsningen af tallene skal tages forbehold for dette. I 2010 var rode 157 en del af distrikt 11. Både distrikt 11 og 12 havde behov for en intensiveret tryghedsskabende indsats i 2010, hvor det for distrikt 12 i 2011 er ændret til behov for en markant indsats. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der for det nye distrikt særligt er sket en stigning indenfor vold/trusler, indbrud og tyveri. Derudover viser undersøgelsen også, at en større andel af borgere føler sig mindre trygge i dagtimerne sammenlignet med 2010 og 2009.  

At styrke samarbejdet
"Ideen med hotspot er at styrke samarbejdet mellem kommunen, politiet, boligforeningerne og andre aktører, som arbejder i området og sørge for en stærk koordinering af de tiltag, der er i forvejen. Samtidig skal vi sikre, at der kan rykkes hurtigt ud, hvis der opstår situationer, som kræver indblanding fra relevante myndigheder", siger Merete Olesen i et interview med Lejerbo. Læs mere

Sidst redigeret 03/05 - 2012
 
Henvendelse   Henvendelse

Ny chef for Hotspot Ydre Nørrebro på vej

Midlertidig kontakt
:
Tine Gammelby, chef for Hotspot Indre Nørrebro

Handlingsplan Ydre Nørrebro 2012

Handlingsplan Ydre Nørrebro 2011


Tryghedsindeks 2011

Tryghedsindeks 2010