Afdækningsfasen

Afdækningsfasen blev påbegyndt ved projektstart i april 2009
- Efter den oprindelige plan skulle første fase afsluttes i marts 2010. Afdækningsfasen blev dog forlænget med 1 1/2 måned, således at den blev afviklet i maj 2010.

Formål

Formålet med afdækningsfasen har været at

    - afdække kommunens arbejdsgange og metode

    - kortlægge erfaringer og muligheder for udvikling

    - inddrage medarbejdere og borgere i indsnævringen af problemfeltet

Sådan gjorde vi

1. Vi indsamlede relevant skriftligt materiale

2. Vi afholdte tre gruppeinterviews:

    - et med borgere med sindslidelse 

    - to med kommunale og regionale myndigheder – med fokus på en af de to målgrupper

    - to med regionale myndigheder – med fokus på en af de to målgrupper

3. Vi nedsatte to udviklingsgrupper med fokus på hver deres målgruppe. 
    - Cirka 10 sagsbehandlere deltager i hver gruppe. Kommunen udpegede derudover centrale faglige samarbejdspartnere til også at deltage i udviklingsgrupperne blandt andet repræsentanter fra OP-teams, distriktpsykiatrien, psykiatrien, retspsykiatrien og kriminalforsogen.

4. På baggrund af de indsamlede oplysninger deltog de to udviklingsgrupper i parallelle workshops.

    Workshop 1:

Deltagerne kortlagde og diskuterede aktuelle arbejdsgange i indsatsen for    borgere med sindslidelse.

    Workshop 2:

Deltagerne identificerede og drøftede væsentlige udfordringer for at kunne koordinere indsatsen.

    Workshop 3:

Deltagerne beskrev områder, der kan udvikles, og kom med forslag til, hvordan de kan forbedre koordineringen i forhold til de to brugermålgrupper.

5. Pga. vigtigheden af at projektet også tager højde for brugernes værdier i forhold til sagsbehandlingen, afholdte vi yderligere to workshops:

    - en for borgere med sindslidelse

    - en for pårørende

Erfaringer fra Afdækningsfasen

I overgangen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien er det vigtigt at den sindslidende understøttes og vejledes, da denne overgang ofte opleves som svær og forvirrende for en borger med sindslidelse.

Samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien kan opleves forvirrende for Socialforvaltningens sagsbehandlere fordi der ikke eksisterer klare nok retningslinier for dette samarbejde og for forventningerne hertil. I tilfælde hvor et samarbejde fungerer godt, er det ofte personrelateret og derfor sårbart, da udskiftning i personale således kan belaste samarbejdet.

Det udfordrede samarbejde mellem behandlings- og socialpsykiatrien grunder i manglende formelle strukturer og et klart defineret samarbejde, med en tydelig rollefordeling.

Problemfeltet omkring samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien betegnes yderligere ved manglende videndeling om borgere samt på tværs af hinandens faglighed. En manglende viden på tværs af psykiatriernes faglighed og beføjelser, problematiserer forventningsafstemning og derved samarbejdet. Dette betyder at det er vigtigt med ansvarsfordeling og viden om den anden parts faglighed og beføjelser.

I forlængelse heraf beskrives at de allerede foreliggende samarbejdsaftaler og sundhedsaftaler, skal tydeliggøre hvad samarbejdet betyder i praksis, og skal foreligge i en mere tilgængelig skrivelse.

Herudover er vi med fase 1 blevet opmærksomme på betydningen ved at projektet er forankret ledelsesmæssigt. Succes kræver ledelsesmæssig opbakning og prioritering, hvorfor vi i fase 2 vil oprette et lederforum.