En task force med DSB og private aktører har undersøgt mulighederne for at bygge ovenpå banegravene ved Vesterport og Hovedbanegården. Task forcen udpeger fire banegravsområder med udviklingspotentiale:
Bedre forhold for cykler, busser og fodgængere og en helt ny sammenhæng i Metropolzonen, der kobler Kalvebod Brygge bedre sammen med resten af byen. Det er scenariet, hvis Tietgensbroen ved Hovedbanegården udvides.Den kommende metrostation ved Hovedbanegården gør desuden området oplagt til en ny busterminal for lokal og fjerntrafik.
Mere plads til cykelparkering og evt. en turistinformation. Et kunstnerisk eller belysningsprojekt foran Hovedbanegården er også en mulighed. Banegraven foran Københavns Hovedbanegård er den mest problematiske af de fire, og der anbefales derfor en begrænset overdækning eller slet ingen.
Styrket forbindelse til søerne og Nyropsgadekvarteret, der hæftes sammen med området omkring Axeltorv. Banegraven ved Vesterport er forholdsvis smal, og derfor relativt ukompliceret at overdække. En overdækning vil kunne styrke kvarterets sammenhæng henover banegraven.Paladsområdet kan i øvrigt udvikles i forbindelse med banegraven, f.eks. med et byggeri der spænder over Hammerichsgade.
En åbning der samler området og skaber liv i stedet for en barriere. Biografer og restauranter er blandt mulighederne ved den østlige banegrav ved Vesterport Station, der er den nemmeste banegrav at overdække. En overdækning i forbindelse med Vandværksgrunden ved Axeltorv er en mulighed. Ligesom et højt byggeri sammen med Kubens byggeri på H.C. Andersens Boulevard vil kunne skabe et flot byrum omkring Jarmers Plads.
Task force rapporten
Kim-Florian Rahbek, kfh@okf.kk.dk, telefon 3366 2810