På klimavenlig havnerundfart med DFDS Canaltours

De skilter ganske vist ikke med det, men københavnerne og turister har det sidste års tid kunnet tage på kanalrundfart med god samvittighed, hvis de vælger at gå om bord på en af DFDS Canaltours både. Bådselskabet har nemlig i samarbejde med Københavns Havn valgt at sætte særligt fokus på klima og miljø ved at sænke farten på de 16 både, der dagligt sejler rundt i Københavns kanaler.

”Det har været et af den slags tiltag, der kommer alle til gode,” fortæller Henning Schiøtt, der er marketingschef for DFDS Canaltours, og fortsætter: ”vores forbrug af miljødiesel er nedsat fra 150.000 liter pr. år til 120.000 liter, bådene larmer og oser markant mindre end før og så er det selvfølgelig også godt for miljøet.”

Bådgæsterne er også glade. De får nemlig bedre tid til at nyde byens smukke facader og vartegn når DFDS sænker farten.

Hyppige udskift af motorer

3 ud af flådens 16 motorer blev i 2008 udskiftet med nye miljøvenlige modeller. Antallet af udskiftninger bliver det samme i år.

"Vi gør det for at leve op til de sidste nye EU-normer for miljøvenlige motorer," forklarer Henning Schiøtt. "De nye motorer forurener langt mindre end de gamle, og kræver mindre vedligeholdelse og eftersyn. Desuden bruger de mindre brændstof.", siger han.

En løbende proces

Fokus på miljøet er imidlertid ikke noget nyt for DFDS Canaltours. Selskabet har længe haft fokus på, hvordan bådfarten i Københavns kanaler kan tage bedst muligt hensyn til både klima og miljø. Derfor valgte de for tre år siden at melde sig ind i Grønne Erhverv for at få sat deres indsats i system og få hjælp til at komme videre.

”Vi opfatter miljøarbejdet som en løbende proces, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre os. Derfor har det været godt for os at have et forum, vi kan kontakte, hvis vi har konkrete spørgsmål til fx affaldssortering og energibesparelser,” afslutter Henning Schiøtt.

Sidst redigeret 12/11 - 2009
Henvendelse Henvendelse

Grønne Erhverv
- et netværk i 
Københavns Kommune


Teknik og Miljøforvaltningen
Kalvebod Brygge 45
Postbox 259
1502 København V

Tlf: 33 66 58 00
E-mail: groenneerhverv@tmf.kk.dk
NYHEDSBREV
Send os en mail og få
KLIMA+ nyhederne i din mailboks
groenneerhverv@tmf.kk.dk

Se nyhedsbreve her >>
PureGreen har den grønne førertrøje

Stærk miljøprofil overlever finanskrisen - fordi PureGreens kundegrundlag hviler på holdninger frem for priser, siger indehaver Charlotte Jans
Læs mere