Rygestop og nikotinstop

Vi har flere forskellige gratis tilbud om rygestop og nikotinstop. Du kan frit vælge det tilbud, der passer bedst til dig.

Der findes en bred vifte af tilbud, hvis du gerne vil have hjælp til at stoppe med at ryge, bruge snus eller andre nikotinprodukter. Fx stopkurser, telefonrådgivning og online støtte. 

Stoptilbud i Københavns Kommune

Du kan fx melde dig til et af de mange stopkurser. Stopkurserne foregår i mindre grupper på 7-15 deltagere, der sammen med en professionel stoprådgiver mødes og støtter hinanden i at stoppe.

Du skal ikke være røgfri eller nikotinfri, når du starter på kurset. Der aftales en fælles stopdato sammen med stoprådgiveren og de andre deltagere på holdet. 

Du har mulighed for at få tilskud til medicin til nikotinafvænning som fx nikotinplaster, når du deltager i et stoptilbud.

Stopkurserne holdes i genoptræningscentre, på biblioteker, apoteker og i de københavnske parker. Der er også mulighed for at benytte vores online stoptilbud. 

Du skal bo i Københavns Kommune for at kunne tilmelde dig et kursus.

Kontakt Stoplinien

Stoplinien

Borups Allé 41

2200 København N

Telefontider

Mandag

10:00 - 20:00

Tirsdag

10:00 - 20:00

Onsdag

10:00 - 20:00

Torsdag

10:00 - 20:00

Fredag

10:00 - 16:00