Rød zone blev udvidet 1. januar 2017

1. januar blev rød takstzone udvidet til at inkludere området mellem Nørreport og Søerne, også kaldet Nansensgadekvarteret.

Betalingsområdet i København er inddelt i takstzoner. Prisen for parkering er højst i Rød zone, der dækker området mellem Tivoli, Nørreport og Kongens Nytorv.

D. 1. januar 2017 blev rød takstzone udvidet. Du kan se den nye røde takstzone på kortet over takstzoner i 2017.

Baggrunden for udvidelsen af rød zone er, at der sker meget indpendling til området, som ligger nær Indre Bys strøggader og Torvehallerne. Initiativet er en del af en samlet pakke af tiltag på parkeringsområdet, som blev besluttet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016.

Delebilslicenser og rød zone

Kører du i en delebil med en delebilslicens, er det gratis at parkere i blå og grøn zone, men i rød zone gælder licensen ikke mandag-fredag mellem kl. 10 og kl. 17. Derfor bør du være opmærksom på udvidelsen af rød zone, hvis du kører i bil med delebilslicens. Alle delebilsforeninger, som har aktive licenser, har fået besked om udvidelsen af rød zone i december 2016.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.