Arkivnyhed - kan være forældet

Verdens første Pasboks åbner på Ørestad Bibliotek

23.06.2016
Fremover kan du betjene dig selv, når passet skal fornyes. Bestil tid fra den 24. juni.

Selvbetjening og kyndig vejledning går op i en højere enhed, når Pasboksen åbner på Ørestad Bibliotek den 28. juni 2016. Her kan københavnerne forny passet i ro og mag, og selvom der er tale om en ny form for selvbetjening er der hele tiden online forbindelse til en borgerservicemedarbejder via skærmen. Medarbejderen har specialviden om pas og helt tjek på teknologien. Så man bliver trygt guidet igennem alt lige fra selve den digitale ansøgning, til at få taget gyldigt pasfoto og fingeraftryk.

Bestil tid med det samme

Man skal booke tid på forhånd for at forny passet i Pasboksen, og tidsbestillingen er åben allerede fra den 24. juni. Man booker ved at gå ind på siden kk.dk/pas og finde den tid, der passer bedst. Dermed er det blot at møde op til den aftalte tid og træde ind i boksen. Selve startskuddet går den 28. juni kl. 14 på Ørestad Bibliotek, hvor kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen officielt indvier Pasboksen.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.